Sådan søger I byggetilladelse til et udendørs arrangement
Trin 1: Søg arrangementstilladelse
Hvis arrangementet afholdes på et offentligt areal, skal I søge en arrangementstilladelse. Når det vurderes, at der kan gives tilladelse til at låne arealet til arrangementet, får I besked i Erhvervsportalen.
I skal søge om at låne et offentligt areal før I indsender jeres dokumentation for byggesagsbehandling af jeres arrangement.
I skal stadig være opmærksomme på de frister, der gælder ved byggesagsbehandling af arrangementer.
Frister for ansøgning om arrangementstilladelse
Arrangementer på både offentligt og privat areal, der kræver byggesagsbehandling, skal søges gennem Erhvervsportalen.
OBS. Hvis opstillingen af transportable konstruktioner varer mere end 6 uger, skal I søge gennem Byg og Miljø og ikke Erhvervsportalen.
Trin 2: Lav en situationsplan / arrangementsplan / opstillingsplan.
Når I søger byggetilladelse eller indsender en meddelelse om et midlertidigt campingområde/salgsområde til flere end 150 personer, skal I vedhæfte en situationsplan/arrangementsplan/opstillingsplan.
Situations- arrangement- eller opstillingsplanen skal illustrere den fuldstændige opsætning med telte, boder, scener, midlertidige konstruktioner, forsamlingstelte, hegn og andet udstyr, samt vise placering af evt. håndslukningsudstyr.
I skal vise øvrige bygninger på grunden med mål på relevante afstande til fx anden bebyggelse.
Det er vigtigt, at I angiver præcise mål og at planen udføres jf. BR18, kap. 5, bilag 11a.
Bilag 11a: Vejledning om arrangementsplaner for midlertidige udendørsarrangementer
Hvis I har salgsboder og lignende, skal planen over salgsområdet udføres jf. BR18, kap. 5, bilag 11.
Tip til at lave en situationsplan, opstillingsplan eller arrangementsplan
- Gå ind på Københavnerkortet.
- Søg på adressen for jeres arrangement.
- Tegn jeres konstruktioner ind med "skitsetegning" redskaberne i Københavnerkortet (blyant ikonet), som I finder i den vandrette menu øverst på siden.
- Klik på "Udskriv" i samme menu, når I er færdig.
- Siden gemmer nu situationsplanen i pdf på din computer.
I kan også bruge tegnefunktionen i Adobe Acrobat Pro, her vil I have flere muligheder. Hvis I bruger Adobe, skal I udskrive kortet til en pdf-fil inden I tegner.
Se eksempel på en situationsplan lavet i Adobe (publikationsdatabasen)
Trin 3: Forhold jer til jeres konstruktioner
Hvis jeres konstruktioner er certificerede, skal I fremsende kopier af certifikaterne.
Hvis jeres konstruktioner ikke er certificerede, skal I indsende redegørelse for de konstruktionsmæssige forhold, herunder konstruktionstegninger og beregninger, hvis jeres konstruktioner ikke lever op til kravene i BR18, kap. 1, § 6b - § 6e. Det gælder fx alle telte over 100 m², scener og tribuner over 1 meter i højden.
Læs alle kravene på bygningsreglementet.dk
Trin 4: Lav en pladsfordelingsplan
For transportable konstruktioner, der anvendes af flere end 150 personer, skal der indsendes en pladsfordelingsplan, der viser inventaropstillingen i teltet.
Pladsfordelingsplanen skal udføres jf. BR18, kap. 5, bilag 11c (bygningsreglementet.dk).
Kontakt
Område for Bygninger
Njalsgade 13
Telefontider
09:00 - 16:00
09:00 - 16:00
09:00 - 16:00
09:00 - 16:00
09:00 - 16:00
OBS ovenstående tider gælder kun telefonisk kontakt
Har du brug for personlig vejledning, kan du møde op i Teknik- og miljøforvaltningens Kundecenter, som har andre åbningstider.