Dokumentationskrav for jord, der skal udlægges på ubefæstede arealer
Jord der tilføres i forbindelse med et anlægsprojekt, må ikke indeholde affald og skal overholde kriterierne for jordflytningsbekendtgørelsens Kategori 1.
Der er forskellige krav til dokumentation afhængig af hvor jorden kommer fra.
Hvor kommer jorden fra?
Vis alle
Jord fra et forureningskortlagt eller områdeklassificeret areal
- Hvis jorden ikke er fra intakte aflejringer, skal den dokumenteres med minimum 1 prøve pr. 30 ton. Prøverne skal som minimum analyseres for indhold af kulbrinter, benz(a)pyren, sum af PAH og tungmetaller (standardpakke).
- Hvis der er tidligere viden om aktiviteter med risiko for forurening med andre parametre, kan der være behov for udvidelse af analysepakken.
- Hvis jorden kommer fra karteringsanlæg, skal oprindelseslokaliteterne fremgå af analyserne. Prøvetagningen skal vise et ensartet billede af ren jord, og evt. forurenede prøver skal klart være adskilt fra den rene jord.
Jord fra et ikke-områdeklassificeret areal
Hvis jorden ikke er fra intakte aflejringer, fra et areal uden konstateret forurening og som ikke er omfattet af områdeklassificeringen, så skal jorden som udgangspunkt dokumenteres med minimum 1 prøve pr. 120 ton.
Prøverne skal som minimum analyseres for indhold af kulbrinter, benz(a)pyren, sum af PAH og tungmetaller (standardpakke).
For landbrugsarealer skal der redegøres for arealets historik og på baggrund heraf eventuelt analyseres for PCB, PFAS,pesticider og andre relevante parametre.
Hvis der er prøver, der overskrider kategori 1, ændres prøvefrekvensen til 1 prøve pr. 30 ton.
Jord fra intakte aflejringer
Intakt jord skal dokumenteres med 1 prøve pr. 50 m² af den øverste del af de intakte aflejringer. Prøverne skal som minimum analyseres for indhold af kulbrinter, benz(a)pyren, sum af PAH og tungmetaller (standardpakke).
- Hvis der er viden om tidligere aktiviteter med risiko for forurening med andre parametre, kan der være behov for udvidelse af analysepakken.
- Hvis der er en kendt grundvandsforurening på arealet eller tilstødende arealer, skal Jord og Grundvand kontaktes for evt. udvidelse af analyseparametre og undersøgelser.
Jord fra råstofgrave
Det er ikke nødvendigt med analyser af intakte materialer fra råstofgrave.
Men der skal være dokumentation i form af vejesedler eller lignende fra leverandøren.
Dokumentation af afdækningsdybde
Som kontrol af, at der er udlagt den påkrævede mængde jord, (typisk ½ meter) kan du vælge mellem følgende metoder for dokumentation:
- Fotos af arbejdets udførelse med målestok og vedlæg samtidig dokumentation for tilførsel af den påkrævede jordmængde (vejesedler).
- Kontrolgravninger når jorden er udlagt. Antallet af kontrolgravninger vurderes konkret i den enkelte sag. Dokumentér kontrolgravningerne med fotos af målestok i udgravningerne.
- Nivellér terrænkoten før og efter udlægning af ren jord. Der nivelleres i et net. Størrelsen af nettet vurderes fra sag til sag, dog max 10x10 meter.
- I alle tilfælde skal der udlægges jord i tilstrækkelig mængde til, at kravene til afdækningsdybden er overholdt ved eventuelle kontrolmålinger efter kompaktering/sætning.
Fyld jord og intakt jord
Fyld jord er defineret som den øverste jord, som kan være gravet i tidligere og derved være opfyld fra tidligere aktiviteter.
Intakt jord er kendetegnet ved at det er fra intakte aflejringer, det vil sige, at det ikke har været flyttet eller opfyldt tidligere.
Kontakt
Jord og Grundvand
Njalsgade 13
Telefontider
09:00 - 16:00
09:00 - 16:00
09:00 - 16:00
09:00 - 16:00
09:00 - 16:00