Sløjfning og bortskaffelse af olietank

Olietanke, der ikke længere bliver brugt, skal tømmes for olie og blændes af, så man ikke kan fylde olie på igen

Sløjfning af olietank

Du kan også vælge at fjerne tanken eller grave den op, efter den er tømt for olie. Når arbejdet er udført skal du sørge for at indsende en afmelding af tanken. Det er ejerens eller brugerens ansvar, at vi får afmeldingen - ikke blikkenslageren, der har udført arbejdet.

Sådan er reglerne for nedgravede olietanke

Vi vil anbefale, at du graver tank og rør op. På den måde kan du få vished om, at der ikke er sket forurening i jorden fra olietank eller rørforbindelser. Vi vil også anbefale, at du får udtaget nogle jordprøver fra tankudgravningens sider og bund for at dokumentere, at jorden er ren.

Hvis du vælger ikke at grave din udtjente olietank op, anbefaler vi, at du fylder sand i olietanken, hvis den ligger under en kørevej. Der er dog hverken krav om, at nedgravede olietanke skal graves op eller fyldes med sand.

Kontakt et slamsugerfirma

For at få olietanken tømt anbefaler vi, at du kontakter et slamsugerfirma, som må hente olieaffald. Firmaet tømmer og spuler tanken for olie og slam, som herefter bliver kørt til et godkendt modtageanlæg.

Tøm selv tanken

Hvis du selv vil tømme tanken, kan du aflevere op til 25 kg olieaffald pr. dag på kommunens genbrugsstationer:

Oversigt over Genbrugsstationer - adresser og åbningstider

Den sidste rest af olieslam fra tanken kan du suge op med høvlspåner eller kattegrus, og bortskaffe det forsvarligt emballeret i restaffald.

Sådan kommer du af med din tank

Hvis olietanken er opstillet over jorden, kan du fjerne den. Tanken skal være tømt og renset grundigt. Du kan aflevere olietanken på genbrugsstationen, men den skal være skåret op i mindre stykker og renset inden. Du skal lægge ståltanke i containeren til jern, og tanke af plast eller glasfiber skal du lægge i brændbart affald.

Du kan også aflevere olietanke af stål til en skrothandler, hvis den er renset.

Sløjfningsterminer for villaolietanke

Tanke under 6.000 liter skal tages ud af brug og sløjfes, når de har nået en vis alder. Tjek hvornår din tank skal sløjfes.

Billede
Mærkning på en olietank

Kontakt

Jord og Grundvand

Njalsgade 13

2300 København S

Telefontider

Mandag

09:00 - 16:00

Tirsdag

09:00 - 16:00

Onsdag

09:00 - 16:00

Torsdag

09:00 - 16:00

Fredag

09:00 - 16:00