Anmeld byggeaffald til kommunen
I skal anmelde byggeaffaldet, hvis ét af disse kriterier er opfyldt:
- Byggeprojektet skaber mere end 1 ton affald.
- I skal udskifte termoruder, der kan være fremstillet i perioden 1950-1977.
Det er bygherrens ansvar at sørge for de nødvendige anmeldelser, også selv om der er rådgiver, entreprenør eller håndværker til at udføre og styre arbejdet.
Byggeaffald må først fjernes fra aktivitetsadressen, når I har modtaget en færdigmelding på bygningsaffald.dk.
Hvis du er privatperson, så er det en god idé at få hjælp fra en miljørådgiver eller et nedrivningsfirma, der har specialiseret sig i screeninger og materialeprøver.
Anmeld byggeaffald til kommunen
I skal anmelde byggeaffaldet, mindst 14 dage før byggeprojektet sættes i gang. I kan anmelde følgende steder:
Faktaark om byggeaffald
Vejledninger om byggeaffald - filer
Vejledninger om byggeaffald - links
Modtageanlæg
Genanvendelige materialer skal sorteres fra og nyttiggøres
Sorteret og uforurenet bygge- og anlægsaffald kan nyttiggøres i nye bygge- og anlægsprojekter eller indgå i produktionen af nye materialer. Fx kan uforurenede brokker genanvendes som alternativ til naturlige grus- og stenmaterialer.
Genanvendelse af betonbrokker, der er lettere forurenede, er også en mulighed. I skal indhente en tilladelse (§ 19-tilladelse) fra os inden.
Mursten, tagsten, bygningstømmer, døre og vinduer kan genbruges direkte, fx genbrug af en hoveddør fra et hus i et andet. Det behøver ikke blive anmeldt til kommunen.
Kontakt
Team Cirkulært Byggeri
Njalsgade 13