Byrum og trafik i Middelalderbyen

Byrums- og trafikplanen skaber rammerne for et balanceret byliv for både besøgende, beboere og erhvervsdrivende i den del af København, som vi kalder Middelalderbyen.

Middelalderbyen er afgrænset af H.C. Andersens Boulevard, Nørre Voldgade, Gothersgade, Kongens Nytorv, Holmens Kanal og inkluderer Slotsholmen. Områdets særlige historie, kvaliteter, forskellighed og værdier skal bevares og styrkes. Derfor laver vi færre parkeringspladser til biler, bedre forhold for cyklister og flere grønne opholdsrum.

Byrums- og trafikplanen er lavet på baggrund af:

  • En borgersamlings anbefalinger. Borgersamling er en metode, hvor 36 borgere udforsker et emne og laver anbefalinger til politikerne.
  • En erhvervsanalyse, der undersøger konsekvenser for handels- og erhvervsliv, varelevering og adgang for håndværkere.
  • Dialog med organisationer for erhvervsliv, brugere af området samt lokaludvalget.
  • Byrumsforsøg med færre biler på udvalgte strækninger.

Byrums- og trafikplanen for Middelalderbyen

Københavns Borgerrepræsentation vedtog den 2. februar 2023 Byrums- og trafikplanen for Middelalderbyen.

Parkering i Middelalderbyen

Kommer du i Middelalderbyen som beboer, besøgende, erhvervsdrivende, håndværker eller leverandør? Så vær opmærksom på ændrede regler for parkering i området.

Kontakt

Klima og Byudvikling