Weekendmedarbejdere (omsorgs-/pædagogmedhjælpere) der kan arbejde hver 2. weekend i Svanehuset

Søg jobbet

Pleje
Deltid - alt under 37 timer
Fastansættelse

Vil du være med til at gøre en forskel for børn og unge med fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser?
Vi søger nye såvel som erfarne medarbejdere, der har lyst til at skabe en meningsfuld og indholdsrig weekend med aktiviteter, nærvær og omsorg for vores vidunderlige børn og unge i Svanehuset.  

Om os
Svanehuset er et børne- og ungehjem der ligger ved Svanemøllen station på Østerbro. Her bor 24 børn og unge i alderen 8-17 år fordelt Hatten, Dammen og Stubben.
Alle vores børn har en fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser.

I Dammen har børnene multiple funktionsnedsættelser og kommunikerer nonverbalt. I Hatten og i Stubben har børnene autisme eller andre mentale funktionsnedsættelser. Børnene kommunikerer med verbalt sprog, og en del af dem kan udvise udadreagerende adfærd, hvis vi ikke forstår dem.

Der er ledige weekendstillinger i alle tre afdelinger.

Om jobbet 
Dine primære opgaver vil være at:

  • skabe en meningsfuld og indholdsrig weekend med aktivitet, nærvær og omsorg
  • pleje og hjælpe børnene med dagligdagsrutiner som hygiejne, sundhedspleje og medicinering
  • sørge for at opretholde og arbejde med den struktur og de rammer, der er sat op for børnene

Vi betragter Svanehuset som børnenes bonushjem, og vi vægter et tæt og godt samarbejde med forældre og pårørende højt.

Om dig
Du interesserer dig for børn og er omsorgsfuld, nærværende og initiativrig i din omgang med dem. Du kan navigere i, at weekenderne i Svanehuset sjældent er ens, men du evner samtidig at opretholde det enkelte barns og gruppens behov for struktur og forudsigelighed.

Måske er du under uddannelse og søger et studiejob, måske er du mere livserfaren og ønsker at bevare en relation til faget – vi anser diversitet i både alder, køn og erfaring som en styrke for vores fælles arbejdsplads.

Ansættelsesvilkår
Stillingerne er fastansættelser med vagter hver 2. weekend. Du ansættes fast med 10 timer ugentligt. Arbejdstiden ligger typisk enten fra kl. 07-15.00 eller fra kl. 14.30-23.00. Der er mulighed for ekstra timer både i weekender og på hverdage. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer. Vi ønsker at besætte stillingerne snarest muligt.

Mere information 
Hvis du har spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Anne Musfelt på 2460 2481 eller Morten Suhr Andreasen 2484 3759.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Søg via linket senest mandag den 30. september 2024
Vi holder samtaler  løbende.