Vores udenbysteam søger to fleksible og samarbejdsvillige gårdmænd til Gårdmandskorpset i Københavns Kommune

Søg jobbet

Drift og service
Fuldtid
Fastansættelse

Er du serviceminded, og har du kompetencerne til at servicere en af Københavns Kommunes udenbysinstitutioner?

Gårdmandskorpset består af ca. 200 gårdmænd fordelt på fem teams i byen og et udenbysteam. Derudover har vi også et håndværkerteam, der består af malere og tømrere, samt et administrativt team.

Vi servicerer botilbud, vuggestuer, børnehaver, fritidshjem og skoler – i alt ca. 400 adresser.

Hvert team har en teamleder, der året rundt i samarbejde med gårdmændene sikrer en optimal og effektiv opgaveløsning til glæde for byens børn.

Vores udflytterteam servicerer vores udenbysinstitutioner, hvor det geografiske område dækker hele Sjælland. Det er derfor vigtigt, at du kan stille egen bil til rådighed, da du skal kunne hjælpe kollegaer på andre enheder ved ferie og behov. Vi søger en gårdmand til vores daginstitutioner i Jægerspris, Nordsjælland og til vores botilbud i Borup, Sydsjælland.

Om jobbet
Vi varetager primært drift-, pleje-, og renholdelsesopgaver, men også ad hoc-indendørsopgaver for vores enheder. De kan være opgaver som:

  • Renholdelse, herunder også snerydning og glatførebekæmpelse.
  • Græsslåning og klipning af hække samt lugning af ukrudt.
  • Rensning af kloakker/sandfang, afløb og tagrender.
  • Tømning af skraldebøtter og nedfaldsskakter.
  • Udførelse af mindre reparationer ude såvel som inde.
  • Tilsyn med varme- og ventilationsanlæg og aflæsning af energiforbrug.
  • Tilsyn med bygningen.

Om dig
Da der er tale om en stilling med et meget bredt fagligt indhold, stiller vi ikke krav til specifikke kvalifikationer, men det vil være en fordel, hvis du har erfaring med en eller flere af ovenstående opgaver. Erfaring fra lignende stilling vil ligeledes blive betragtet som en fordel. Derudover er det vigtigt for os, at du er serviceminded, tålmodig og trives blandt børn. Du er fleksibel og indforstået med at påtage dig nye faglige udfordringer.

Vi tilbyder
Vi har en høj faglighed og en spændende og relevant kerneopgave. Vi har en høj grad af tillid og uddelegering til den enkelte medarbejder, som selv sætter præg på jobbet og selvstændigt kan udforme løsninger.

Du får mulighed for at blive en del af et fagligt stærkt og samtidig uformelt arbejdsmiljø med mange kolleger og en nærværende ledelse.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Du ansættes i Københavns Kommune med tiltrædelse snarest muligt.

Arbejdstiden ligger fordelt på hverdage i tidsrummet mandag til torsdag kl. 06.00-14:00 og fredag kl. 06:00-13:30.

Du vil få udleveret arbejdstøj og sikkerhedssko. Det er et krav, at du har kørekort og kan stille egen bil til rådighed.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos teamleder for udenbysteamet Peter Pedersen på 2630 6780.

Søg via linket senest tirsdag den 10. september 2024
Vi afholder samtaler løbende.