Virksomhedskonsulent til fleksjobområdet i Jobcenter København

Søg jobbet

Sagsbehandling
Fuldtid
Fastansættelse

Vil du være med til at fastholde borgere i fleksjob?

Vi hjælper fleksjobvisiterede borgere i arbejde og understøtter, at de fastholdes i deres fleksjob. Vejledning og rådgivning af både borgere og virksomheder er i fokus. Det kræver samarbejde og koordinering på tværs af faggrupper og forvaltninger. Hvis det er noget, du har lyst til og gerne erfaring med, så kan du blive vores nye kollega.

Afdelingen består af 22 beskæftigelseskonsulenter, en virksomhedskonsulent, tre koordinatorer og en afdelingschef. Samarbejdet er tæt om den fælles opgave: at understøtte ledige fleksjobberes jobsøgning og fastholde fleksjobbere som er i job.

Vi forventer, at du

  • har et bredt og opdateret arbejdsmarkedskendskab
  • har erfaring med samarbejdet med virksomheder
  • kan arbejde netværksskabende og beherske virksomhedssamarbejdets mange facetterer
  • lægger vægt på at bidrage til gode borger og virksomheds oplevelser
  • har gode kommunikations- og formidlingsevner såvel mundtligt som skriftligt 
  • har stærke it-kompetencer og systemforståelse
  • kan indgå i en stor afdeling, og i samarbejde med ambitiøse kolleger understøtte indsatsen til gavn for borgerne
  • kan indgå og trives med en anerkendende samarbejdskultur, hvor vi med venlighed og hjælpsomhed tager ansvar for den fælles opgaveløsning
  • kan anskue udfordringer fra flere perspektiver, er reflekterende og løsningsfokuseret

Vi tilbyder dig 

  • god introduktion til opgaverne der sikrer, at du bliver klædt ordentligt på til at løse arbejdsopgaverne
  • opgaver der vil kunne udfordre dig fagligt
  • ni dages BIF-uddannelse på professionshøjskolen i København med ECTS-point
  • en udviklingsorienteret arbejdsplads, hvor vi lægger stor vægt på at udveksle viden og erfaringer med hinanden, i et professionelt og uformelt miljø
  • en udfordrende stilling, hvor der er fokus på resultater og progression 
  • flekstid, borger- og medarbejderdrevet kantine, frugtordning, massageordning, fitnessrum, flekstid og mulighed for hjemmearbejde efter oplæringsperiode 
  • et arbejdsmiljø med engagerede kolleger med forskellige faglige og uddannelsesmæssige baggrunde

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår vil være efter gældende overenskomst indgået mellem Kommunernes Landsforening og HK/Kommunal for ansættelse af vejleder/underviser indenfor beskæftigelsesområdet i Københavns Kommune eller Dansk Socialrådgiverforening for ansættelse af socialrådgivere og socialformidlere. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt med flekstidsordning. Stillingen forventes besat den 1. september 2024 eller før. Arbejdsstedet er på Gammel Køge Landevej i København.  

Vil du vide mere?
Hvis du har brug for yderligere oplysninger om stillingen, kan du kontakte afdelingschef Mette Koefoed 5118 7690.

Søg via linket senest tirsdag den 16. juli 2024

CBA – Jobcenter København – Vi hjælper ledige tættere på arbejdsmarkedet. Og vi hjælper med at afklare ledige til fleksjob eller førtidspension.

Om Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 
I Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen hjælper vi hver dag året rundt københavnere i job og uddannelse eller finder andre veje videre for borgerne. Vi understøtter virksomhederne med at finde den rette arbejdskraft. Vi inddrager borgerne, stiller konstruktive krav, og vi tror på, at vi sammen kan skabe fremskridt. Vi er Danmarks største beskæftigelsesforvaltning, og vi er med til at sætte en høj standard på beskæftigelsesområdet ved at arbejde strategisk med udvikling af driften, servicedesign og nye digitale løsninger. Vi har fokus på trivsel og har en kultur med høj faglighed, hvor der er plads til dine input og idéer.Om Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.