Valhalla mangler en pædagog til vuggestuen − børnene vil så gerne have dig med på holdet!

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Så er der en mulighed for at præge det gode børneliv!

Hvorfor os?

Du skal søge den ledige stilling i Valhalla, fordi vi netop nu har brug for at få en pædagog mere, som kan og vil være med til at præge det gode børneliv hos os.

Vi er en institution, som er på faglig handlingsplan, og med en ny ledelse i spidsen er vi klar til at forme det gode børneliv.

I maj 2025 skal vi flytte ind i en anden institution i vores klynge, og derfor tilbyder vi dig også at være med til at indrette vores kommende læringsmijø. Du får altså mulighed for at påvirke, hvilken praksis du skal arbejde i – både fysisk og psykisk.

I Valhalla skal vi arbejde med fokus på:

  • pædagogik og udvikling i hverdagens rutiner. Der ligger mange muligheder i de ting, vi gør hver dag. Bleskift, garderobe, frokost, puttetid osv. er nogle af de bedste muligheder for udvikling og samvær med børnene og ikke blot en praktisk opgave, der skal overstås.
  • at der er læring i alt.
  • at barnet er en del af et fællesskab.
  • at vi tilrettelægger aktiviteterne ud fra børnegruppen og det enkelte barns mulighed for at deltage. Vi møder børnene ud fra, hvor de er hver især, for at alle får samme muligheder for udvikling.
  • at vi tror på, at øvelse gør mester. I Valhalla har børnene plads og mulighed for at øve sig, både inde og ude.
  • at stuemøder bliver prioriteret højt, da vi mener, at det har stor betydning for kvaliteten af vores pædagogiske arbejde.
  • kroppens betydning for barnets udvikling.

Vi løfter i fællesskab for at få hverdagen til at være så god som mulig. Denne fleksibilitet er en vigtig del af vores hverdag.

Hvem er du?
Du er først og fremmest uddannet pædagog, og det har selvfølgelig stor betydning, at du har lyst til at skabe kvalitet for børnene sammen med os. Du er bevidst om, hvad kvalitet er, og du ved, hvordan du kan bidrage til det sammen med dine kollegaer. Du besidder evner som indlevelse og nærvær, og du fokuserer på børnenes perspektiver og møder dem dér, hvor de er. Dine evner som pædagog er du utrolig stolt af, for din uddannelse er vigtig, og det ved du, at den er!

Du skal kunne trives i struktur og rutiner, og du skal have en positiv tilgang til arbejdet med den faglige handlingsplan og de opgaver, der følger deraf.

Vigtigst af alt skal du dog brænde for at skabe forudsætningerne for det gode børneliv, og at du skal kunne se dig selv som en del af et hold, der ser muligheder i de udfordringer, vi møder undervejs. Kun sammen kan vi skabe de bedste rammer for det gode børneliv.

Er der andet?
Ja der er! Vi er en ny ledelse, som er synlig og tilgængelig hver dag. Vi agerer som sparringspartnere for det pædagogiske personale i Valhalla, og du får en ledelse som altid har fokus på børneperspektivet.

Samtidig er styrkelsen af arbejdsfællesskabet i højsæde for os, og derfor vil du opleve en ledelse, som tager dig og dine kollegaer alvorligt.

Sidst, men ikke mindst!
I Valhalla prioriterer vi modtagelsen af nye kollegaer højt, og vi er derfor i gang med at udarbejde et modtagelsesmateriale, som vi håber, kan være med til at gøre den nye start tryg for dig.

Vi håber, du finder ovenstående interessant, og at du vil søge den ledige stillingen her hos os.

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen er pr. 1. december 2024. Vores åbningstider er 07.00-17.00 mandag-fredag. Dertil kommer der aftenmøder en gang om måneden, og vi forventer selvfølgelig, du kan arbejde inden for det tidsrum. Vi er en del af Nørrebro/Bispebjerg Klynge F og har adresse på Hothers Plads 20-22, 2200 København N.

Mere information
Er du interesseret, og ønsker du at høre mere om vores hus, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Ditte Holst Reiersen på 2059 1911 eller pædagogisk leder Aishah Olesen på 2345 1129.

Søg via linket senest torsdag den 10. oktober 2024
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 43.
Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade dit CV og uddannelsesbevis.
Til samtalen beder vi om samtykke til at indhente børne- og straffeattest samt referenceindhentelse.