Underviser med interesse for design og byggebranchen til BUFX Makerspaces i Børne- og Ungdomsforvaltningen

Søg jobbet

Undervisning
Fuldtid
Fastansættelse

Brænder du for læring og byggeri og meningsfulde skole-virksomhedssamarbejder?

Så er stillingen i Børne- og Ungdomsforvaltningen garanteret noget for dig.

BUFX Makerspaces i Børne- og Ungdomsforvaltningen søger en kompetent underviser til Skole-Erhverv-indsatsen BUFX Byg, hvor skoleelever arbejder i flere-dages forløb med en række fagligheder, der repræsenterer bygge- og anlægsbranchen. Undervisningen foregår i et af BUFX’ egne eksterne læringsmiljøer ude ved Tunnelfabrikken i Nordhavn. 

Som underviser i BUFX Byg varetager du alle dele af undervisningen af elever fra 6. og 7. klasse. Eleverne præsenteres for virkelighedsnære cases af fagfolk, som de efterfølgende skal skabe løsninger til.

Det er din opgave, sammen med en studentermedarbejder, at bringe eleverne gennem innovations- og læreprocesser, hvor temaerne er bl.a. byplanlægning, bæredygtighed, arkitektur og håndværk mm. Undervisningen er praksisfaglig i sit udgangspunkt, eleverne skal have hænderne i teknologi og håndværk.

Som underviser i BUFX Byg indgår du et større team af BUFX-undervisere fra den øvrige skole-erhverv-indsats og de øvrige BUFX-lokationer, som alle arbejder med teknologi, praksisfaglighed og uddannelse og job i folkeskolen. Din daglige gang vil være på BUFX Byg ved Tunnelfabrikken i Nordhavn.

Dine arbejdsopgaver vil primært være at

  • undervise elever i de aktuelle temaer inden for bygge- og anlægsbranchen, praksisfaglighed, teknologi og bæredygtighed
  • kommunikere og koordinere med de deltagende skoler og virksomheder
  • drifte BUFX Byg lokationen
  • evaluere og videreudvikle indsatsen

Vi lægger vægt på, at

  • Du har erfaring med undervisning indenfor design, byplanlægning, teknologi eller byggefag
  • Du har interesse for folkeskolen og temaerne praksisfaglighed, uddannelse og job, bæredygtighed og teknologiforståelse
  • Du kan bevare overblikket og arbejde selvstændigt i komplekse situationer
  • Du har gode samarbejdsevner, overholder deadlines og følger dine opgaver helt til dørs 
  • Du er ikke bange for at kaste dig ud i noget nyt 
  • Du har mod på, at en del af arbejdet foregår udendørs i et område i Ydre Nordhavn i al slags vejr 

Hvis du har sans for undervisning samt lærings- og designprocesser, er det garanteret dig, vi leder efter.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fastansættelse fra den 1. januar 2025. 

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Du kan få yderligere infomation om stillingen hos teamleder Mathilde Skjøth på 21 51 50 72 eller specialkonsulent Marie Rubeck Ødegaard på 3057 8998. 

Søg via linket senest mandag den 28. oktober 2024
Vi forventer at holde samtaler i uge 45.