Udviklingsorienteret generalist til enheden for Ejendomsøkonomi

Søg jobbet

Politik og administration
Fuldtid
Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Vil du arbejde i en central generalistrolle med projektledelse, koordinering og udviklingsopgaver i en politisk styret organisation?
Har du et par års erfaring og en skarp analytisk sans?

Så er du måske vores nye kollega i enheden for Ejendomsøkonomi.

Om stillingen
I de kommende år står vi i Københavns Ejendomme over for en række spændende udviklings- og effektiviseringsprojekter, der skal optimere kommunens ejendomsportefølje. Derfor søger vi en generalist med et stærkt administrativt og analytisk fundament til at understøtte vores projekter og processer.

Du bliver en del af Team Projekter og Udvikling, hvor vi arbejder tæt sammen om at sikre fremdrift i initiativerne i Center For Ejendomsforvaltning. Opgaverne spænder fra strategisk koordinering til praktisk sagsbehandling og projektledelse. Du vil få både selvstændige ansvarsområder og bidrage til løsningen af opgaver på tværs af teamet.

Vi arbejder i en dynamisk hverdag, hvor opgaverne nogle gange kan gå stærkt, og hvor vi har en tæt dialog med ledelsen og det politiske niveau.

Dine opgaver
Du vil få en varieret opgaveportefølje, som blandt andet kan omfatte

  • koordinering og vidensindsamling ifm. strategi- og udviklingsarbejde i centret
  • projektledelse og projektunderstøttelse, herunder planlægning, koordinering og udarbejdelse af materialer til styregrupper
  • udarbejdelse af notater og beslutningsoplæg til ledelse og politikere
  • besvarelse af henvendelser fra Borgerrepræsentationen og andre eksterne aktører
  • koordinering af sagsforløb på tværs af afdelinger og myndigheder
  • deltagelse i arbejdsgrupper, udvalg og netværk på tværs af organisationen

Dine præcise opgaver vil blive tilpasset din profil og erfaring.

Om dig
Vi forestiller os, at du har en relevant akademisk uddannelse og gerne et par års erfaring fra en offentlig organisation eller en større privat virksomhed.

Vi lægger vægt på, at du

  • er struktureret og analytisk og kan håndtere komplekse problemstillinger
  • har projektledergenet og evnen til at drive og koordinere opgaver med flere aktører
  • er en stærk formidler både skriftligt og mundtligt, med en skarp forståelse for målgrupper
  • er initiativrig og løsningsorienteret og trives i en rolle, hvor du både arbejder selvstændigt og som en del af et team
  • er fortrolig med Office-pakken (Word, PowerPoint, Excel)

Som person er du ambitiøs, nysgerrig og god til at skabe relationer. Du er ikke bange for at stille spørgsmål og har lyst til at arbejde i en organisation, hvor dagsordenen kan skifte hurtigt.

Om os
Du bliver en del af et fagligt stærkt miljø med gode udviklingsmuligheder og en fleksibel hverdag. Vi arbejder i et åbent og livligt storrumskontor, hvor samarbejde, en uformel omgangstone og et stærkt socialt fællesskab er i fokus.

Vi er en arbejdsplads med stor diversitet, både når det gælder uddannelsesbaggrunde, erfaringer og alder, hvilket skaber en dynamisk og inspirerende hverdag. Her er plads til forskellige perspektiver, og vi lærer af hinanden på tværs af fagligheder.

Udover de faglige snakke samles vi ofte om alt fra quizzer, dart og skak til spontane fredagsaktiviteter. Vi tror på, at et godt arbejdsmiljø skaber både trivsel og motivation, og vi gør en indsats for, at det skal være meningsfuldt såvel som sjovt at gå på arbejde.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en toårig projektansættelse på 37 timer om ugen inklusive frokost og med flekstidsordning. Du bliver ansat i Økonomiforvaltningen, Københavns Ejendomme, Center for Ejendomsforvaltning. Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Vi ønsker, at du kan tiltræde hurtigst muligt. 

Yderligere information
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte koordinator Simone Hedevang Olesen på 24 96 91 73 eller chef for Ejendomsøkonomi Jakob Lausted på 24 97 45 70.

Søg via linket senest onsdag den 19. marts 2025
Vi forventer at hodle ansættelsessamtaler i uge 13.

Københavns Ejendomme
Københavns Ejendomme har ansvaret for Københavns Kommunes ejendomsportefølje. Vores ca. 1.800 medarbejdere arbejder hver dag for en serviceorienteret ejendomsadministration og vedligeholdelse af kommunens mere end 2,6 mio. m². Gennem effektiv ejendomsservice, drift og vedligehold frigør vi ressourcer til, at vores 58.000 kolleger i Københavns Kommune kan skabe en bedre hverdag for københavnerne. Alt det gør vi ud fra bedste aktuel viden og i tæt samspil med kunder, leverandører og samarbejdspartnere ud fra devisen: Det skal være nemt, effektivt og bæredygtigt. Du kan læse mere om os på www.kobenhavnsejendomme.kk.dk.