Uddannet pædagog til vuggestuen i Krummerne

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Genopslag

Er du uddannet pædagog og går med en drøm om at arbejde med vuggestuebørn?
Så kig med her!

Samspillet og legen som det pædagogiske omdrejningspunkt
I Krummerne ser vi samspillet og legen som en del af vores faglige DNA. Vi arbejder ud fra den nye styrkede læreplans definition på leg. For os har legen værdi i sig selv og er med til at danne børnene både socialt og personligt. Legen er en gennemgående del af vores dagligdag, hvor det pædagogiske personale deltager i leg sammen med børnene. Det sker i en vekselvirkning mellem, at det pædagogiske personale går foran og sætter legen i gang og går bagved ved at følge børnenes spor.  

Hos os får du

  • et stærkt kollegialt arbejdsfællesskab med en god stemning, hvor vi vil hinanden og børnene
  • et godt samarbejde stuerne imellem, og hvor vi løfter i flok ud fra devisen, at alle børn er alles børn
  • en institution, hvor vi vægter fagligheden højt, og hvor vi skaber rum for både faglig udvikling og fordybelse
  • et læringsfællesskab, som er optaget af at skabe sammenhænge igennem hele dagen
  • et sted, hvor vi skaber egne data og bruger data til at bevare fokus og forbedre kvaliteten i hverdagspædagogikkens læringsmiljøer for at sikre børnenes trivsel og udvikling
  • et sted, hvor der er kultur for faglig opkvalificering gennem kurser sammen med kollegaer og forløb med børn fx i samarbejde med Naturcenter Amager Strand
  • en arbejdsplads, hvor vi målrettet har fokus på at skærme og beskytte tiden med børnene
  • en arbejdsplads, hvor alle pædagoger har skemalagt forberedelsestid
  • en mentor tilknyttet i opstarten         

Vi søger dig, der

  • tør sætte dig selv i spil i legen
  • kan se ressourcerne i barnet og har stærke relationskompetencer
  • både kan arbejde selvstændigt med mindre børnegrupper og indgå i større arbejdsfællesskaber
  • kan reflektere over egen praksis og bidrage konstruktivt til refleksion sammen med andre
  • gerne vil den faglige udvikling sammen med os

Om Krummerne
Krummerne er en integreret daginstitution med tre vuggestuegrupper og to børnehavegrupper og er placeret på det charmerende Nørrebro, tæt på Sortedams Sø. Institutionen ligger i et grønt gårdmiljø mellem boligblokke, væk fra gadens larm. Vi hører til i et hyggeligt og charmerende sort træhus med direkte udgang til vores nye legeplads og tilhørende køkkenhave. Vi er normeret til 80 børn fordelt på tre vuggestuegrupper og to børnehavegrupper. Børnehavegrupperne skiftes til at være fjorten dage på landet og fjorten dage i byen.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation. Pædagogstillingen er på 37 timer ugentligt, men med mulighed for andet timetal, hvis du ønsker det. Vi håber, at du kan starte snarest eller den 1. oktober 2024. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Yderligere information
Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til pædagogisk leder Anne Christensen på 2134 2909. Du er velkommen til efter aftale at kigge forbi til en rundvisning og en uforpligtende snak.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest mandag den 12. august 2024
Vi afholder ansættelsessamtaler i uge 34.