Uddannet pædagog til vores basisgruppe i De 5 Årstider

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Hvis du kan se værdien og dig selv i nedenstående, så søg stillingen som pædagog på vores basisstue. På basistuen er indmeldt otte-ni børn med forskellige udfordringer (psykisk, fysisk og kognitivt).

  • et tæt fagligt samarbejde på stuen (tre andre pædagoger og en studerende)
  • et tæt samarbejde med andre fagfolk, talehørekonsulent, fysioterapeut og psykolog
  • at vi bl.a. arbejder visuelt med fx piktogrammer, tydelige rammer, med primær- og sekundærpædagog og inklusion i fællesskabet i huset
  • et udvidet, tæt forældresamarbejde med fastlagte møder i dagtimerne
  • at du også vil være en del af et aktivt hus med en masse skønne børn, en positiv forældregruppe og en stabil kollegagruppe, som har været i huset fra 1-20 år
  • og at du vil være med til at bidrage til vores høje faglighed, tætte kollegaskab og gode humør i huset

Vi har brug for en pædagog, der

  • er fagligt velfunderet og kan formidle både mundtligt og skriftligt, herunder udfærdige handleplaner
  • har et tydeligt kropssprog og kan fungere i en ofte aktiv hverdag og som kan bevare roen, 'når bølgerne går højt'
  • tager ansvar for rollen som primærpædagog for to børn og sekundærpædagog for tre andre børn
  • vægter et tæt og udvidet forældresamarbejde højt
  • vægter værdien af et godt og solidt kollegialt samarbejde

Basisstuen er en del af vores integrerede institution, som også består af to børnehavegrupper og to vuggestuegrupper. Vi har en dejlig stor, fælles legeplads med bålplads, Vi ligger tæt på offentlig transport og vi benytter ofte nærmiljøet til udflugter. Da vi har flere personaletimer på basisstuen, er der mulighed for længere ture med vores ladcykler og tur til svømmehallen en gang om ugen.  

Vi benytter visuel guidning til at understøtte vores aktiviteter, og vi følger barnets spor og skaber genkendelige overgange gennem dagen. Vi har i hele huset fokus på det sprogunderstøttende miljø, og vi arbejder med at inkludere vores basisbørn i fællesskabet i børnehaven.

De 5 Årstider er en del af Amager Klynge E. Vi har fælles pædagogiske principper, men samtidig mulighed for at udfolde vores pædagogik i hver enkelte enhed. Vi har i fællesskab fokus på faglig udvikling og holder fælles personalekompetenceudviklende dage, og vi samarbejder om den styrkede pædagogiske læreplan.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 35-37 timer om ugen og er ledig fra den 1. november 2024 eller snarest derefter. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Du er velkommen til at kontakte pædagogisk leder Dorthe Haagensen på 23 70 48 27.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest onsdag den 9. oktober 2024
Vi holder ansættelsessamtaler løbende.