Uddannet pædagog til at udvikle og vedligeholde det gode børneliv i højkvalitets børnehaven Himmelrummet

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Er du til fordybelse, fokus på børnenes intentioner, leg, fællesskab og tid til refleksion og planlægning? Brænder du for udeliv og bevægelse? Så skal du søge denne stilling.

Børnehaven Himmelrummet er en del af den integrerede institution Stjernehimlen, der er beliggende på Nordre Digevej 2 og 8 på Amager. Tæt på metro og Fælleden.

Vi er en delvis udflytterbørnehave (frem til juni 2025) med 88 børn fordelt på fire grupper på to matrikler og med et stærkt arbejdsfællesskab. Vi arbejder struktureret med årshjul og ugeplaner og evaluerer vores praksis igennem og på baggrund af indsamlet data som børneinterview, videorefleksion og tegn på læring.

Hvad kan vi tilbyde?

  • En arbejdsplads med høj faglig kvalitet, der er overskuelig og samtidig varierende.
  • Delvis udflytter betyder, at man er fire uger med sin gruppe på Amager (hjemmebørnehaven) og dernæst to uger med bussen til udflytterdelen (Gentofte) fra kl. 08.45-15.30. Her er man kun en gruppe ad gangen. Det giver helt særlige muligheder for fordybelse, men også muligheder for at tage på længere ture med bussen til eks. Hareskoven, Zoologisk Have eller en fed legeplads et sted, hvor den offentlige transport vil kræve for meget.
  • Vi kan tilbyde en personalegruppe, der er udviklingsparate og lige nu øver sig i vores næste udviklingszone, som er at deltage i legen.
  • En kollegagruppe, der er optaget af at tage godt imod nye kolleger. De er nysgerrige, forskellige, omsorgsfulde og sociale og giver plads til nye input.
  • Børn og forældre fra alle lag, der gør det pædagogiske arbejde spændende og lærerigt, og vores forældregruppe er aktive i at understøtte det gode læringsmiljø ved eks. høj deltagelse til de årlige arbejdsdage.
  • En pædagogisk leder, der er synlig og vil være ude på stuerne ved behov samt være en tæt sparringspartner.   

Hvem søger vi?

  • Det er afgørende, at du er uddannet – enten nyuddannet eller med erfaring som pædagog.
  • Vi ser gerne, at du arbejder 37 timer om ugen, men vi er åbne for drøftelse omkring antal timer.
  • Du har lyst til at videreudvikle dig og kan lide at arbejde struktureret.
  • Du formår at tage ansvar og holde kursen, så vi følger den fælles praksis.
  • Du er igangsætter og arbejder løsningsfokuseret.
  • Du besidder empati og kan på en anerkendende måde knytte tætte relationer til børn, forældre og kolleger.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Yderligere oplysninger
Vi håber, vi har vakt din interesse, og at du vil sende en ansøgning.

Du er også velkommen til at få en rundvisning. Kontakt pædagogisk leder Camilla Kjær på 2946 5154.

Søg via linket senest søndag den 15. september 2024
Samtaler afholdes løbende.