Topengageret sygeplejerske med stærke kommunikative egenskaber til Plejecentret Sølund
Vil du være en del af et stærkt fagligt fællesskab, og trives du med udfordring og udvikling? Og kan du arbejde ud fra borgerens perspektiv?
Så tøv ikke med at søge, for måske er du vores nye kollega.
Som sygeplejerske er du vejleder, sparringspartner og rollemodel for dine kolleger. Vi leder efter dig, der har lyst til at udøve grundlæggende sygepleje og arbejde med sygeplejefaglighed, udvikling og kvalitet i det daglige arbejde og i samarbejde med kolleger tage ansvar for at arbejde med den komplekse og akutte sygepleje, rehabilitering, sundhedsfremme, forebyggelse og behandling.
Vi ønsker, at du som sygeplejerske
- har specialviden/erfaring inden for geriatri, dog er dette ikke et krav
- har lyst til at udvikle dig gennem videreuddannelse inden for de sygeplejespecielle områder såsom palliation, demens, kliniskvejlederfunktion m.m.
- trives med at arbejde selvstændigt, men sætter stor pris på at samarbejde med dine dygtige kollegaer af alle faggrupper
- er i stand til at identificere og vurdere sygeplejefaglige problemstillinger, igangsætte handlinger, evaluere og følge op på disse
- har lyst til at lære fra dig ved at undervise og give faglig sparring til plejepersonalet
- har overblikket over sygeplejefaglige opgaver på afdelingen og varetage disse, når der er behov
En sygeplejerske på Plejecentret Sølund fortæller:
”Mit arbejde på Sølund giver mig en virkelig spændende og alsidig hverdag. Der er højt til loftet med plads til personlig samt faglig udvikling, da der er god opbakning fra ledelsen. I mit virke som sygeplejerske medfølger en stor indflydelse samt medansvar i hverdagen”.
Sølund er noget helt særligt
- Vi er et hjem fyldt med hjertevarme, tryghed og fleksibilitet, for når vores beboere nu ikke kan være i eget hjem, arbejder vi på at skabe de bedste rammer og det bedste indhold hos os
- Vi er en udviklende og engageret arbejdsplads, hvor mulighederne står åbne for vores medarbejdere
- Vi arbejder med kompetenceudvikling hos alle faggrupper, og det foregår lige så meget i hverdagen som på kurser og temadage
- Vi er et hus med fuld fart fremad, plads til at vokse og et solidt fundament
- På Sølund har vi arbejdet hårdt på at få skabt en tydelig vision for, hvad vi ønsker
- Sølund skal være både for beboere, medarbejdere og for lokalsamfundet på Indre Nørrebro
Vores DNA
På Sølund skal beboerne leve livet for fuld musik. Dette skal både ses i forhold til, at musikken selvfølgelig spiller en central rolle i huset, men måske endnu mere i, at vi oprigtigt ønsker, at beboerne skal have mere end 'det, vi plejer'.
Vi ønsker at beboerne på Sølund får mulighed for at udleve deres potentiale og leve det liv, som de drømmer om. Derfor arbejder vi med at folde begrebet omsorgsfaglighed ud, få sat ord på vigtigheden i omsorg og nærværet med beboerne og vise, at vi ønsker at sidestille de omsorgsfaglige opgaver med de sygeplejefaglige.
Med vores særlige DNA og strategiske målsætninger vil vi flytte arbejdspladsen til næste niveau. Vi kan ikke lide at stå stille, men insisterer på, at rutiner, faglighed og mennesker kan folde sig endnu stærkere ud. Det mindste gælder både ledere og medarbejdere.
Lidt om Sølund
Sølund har måske Københavns bedste beliggenhed med udsigt til Søerne. Vi har 150 beboere fordelt på seks somatiske afdelinger og et stærkt hold af sygeplejersker, assistenter, hjælpere og pædagoger. Ud over plejeetagerne består Sølund også af en effektiv serviceafdeling, et skønt køkken, en aktiv aktivitets- og kulturafdeling, en dygtig fagstab og en stærk terapeutstab. Vi er i gang med at bygge et nyt superplejehjem, som bliver en fantastisk ramme at udfolde sig i. Det håber vi, at du har lyst til at være en del af.
Se mere på vores hjemmeside. Er du nysgerrig, kan du også se mere på vores Facebookside.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.
Arbejdstiden udgør 32-37 timer/ugentligt med weekendvagt hver tredje weekend.
Vi ønsker stillingen besat den 1. februar 2025 eller efter aftale.
Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Daniela Spaqaj på 23 65 24 47 for at høre mere om stillingen.
Søg via linket senest søndag den 22. december 2024
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på vores-hverdag.kk.dk.