To visitatorer (sygeplejerske, fysio- eller ergoterapeut ) til visitationen i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vil du være en del af en spændende myndighedsafdeling, hvor der er fokus på forløbskoordinering og tovholderopgaven i komplekse borgerforløb? Vil du være med til udvikling af nærvisitation og til at sikre, at borgerne får den rette hjælp på det rette tidspunkt? Så skal du søge denne stilling hos os.
Da en kollega går på efterløn og en anden flytter til Jylland, søger vi to visitatorer til vores afdeling i visitationen.
I Støtte og Koordinering arbejder vi med helhedssagsbehandling, der bidrager til at sikre kvalitet og effektivitet i de enkelte forløb. Du vil få kolleger med en bred faglig erfaring og viden, vi har stor fokus på vidensdeling og kollegial sparring for at sikre ensartet serviceniveau i forhold til vores sagsbehandling, som er præget af stor kompleksitet.
Til at hjælpe os med at understøtte myndighedsfunktionen, søger vi en visitator til følgende myndighedsopgaver.
De primære arbejdsopgaver kan være
- at koordinere borgerforløb og medvirke til at sikre kontinuitet
- sagsbehandling af ansøgninger efter serviceloven indenfor personlig pleje og praktisk hjælp, pleje- og ældreboliger, midlertidige døgnophold, tekniske hjælpemidler, boligindretning og genoptræning m.v.
- administrativ sagsbehandling
- visitationsbesøg i borgers hjem og på midlertidige pladser med henblik på vurdering af indsatser
- demensforløbskoordination
- at medvirke til at sikre gode udskrivelser fra midlertidige ophold med borgeren i centrum
- at medvirke til at fremme tværfagligt samarbejde internt i afdelingen og på tværs af kommunen
- daglig kontakt med interne og eksterne samarbejdspartnere, pårørende og borgere
- udvikling af nærvisitation i samarbejde med den kommunale hjemmepleje
Vi forventer, at du
- er professionel og fagligt dygtig med erfaring og kendskab til myndighedsområdet
- bidrager til et godt arbejdsfællesskab og arbejdsmiljø
- løbende reflekterer over egen praksis og ønsker at udvikle dine personlige og faglige kompetencer
- deltager aktivt i sparring med dine kolleger og samarbejdspartnere
- er kyndig bruger af IT og gerne med kendskab til Cura
- er serviceminded med en anerkendende tilgang til vores borgere, dine kolleger og øvrige samarbejdspartnere
- er handlekraftig og beslutningskompetent
- har gode kommunikationsevner både mundtligt og skriftligt, da du får en stor kontaktflade med mange forskellige samarbejdspartnere
Vi lægger desuden vægt på, at du har øje for helheder, og at du ser det naturligt at medinddrage relevante samarbejdspartnere i borgerforløb med udgangspunkt i borgers og pårørendes ønsker og behov.
Du bliver en del af en arbejdsplads med
- stor selvstændighed i forhold til opgaveløsning
- faglig sparring med kolleger, faglig ressourceperson og ledere
- høj grad af tværfagligt samarbejde
- et godt og stærkt arbejdsmiljø, som er baseret på høj faglighed, respekt for hinanden og hjælpsomhed
- fleksibel arbejdstid med flekstidsordning
- mulighed for hjemmearbejde to til tre gange om måneden
- plads til udvikling
- tværfaglighed og relationel koordinering, som er afgørende for myndighedsopgaven med udgangspunkt i borgerens ønsker og behov
- fokus på trivsel
- fokus på de forandringer den nye ældrelov kalder på, fx nærvisitation
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.
Stillingen er på 37 timer ugentligt, og arbejdstiden er fordelt på hverdage i dagtimerne. Visitation Nord holder til på Helsingborggade, tæt på offentlig transport. Se ruteplan til Helsingborggade 16.
Stillingen er med tiltrædelse den 1. maj 2025 eller snarest derefter.
Mere information
Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Rikke Rygaard Madsen på 20 29 26 93 eller afdelingsleder Kristina Stjernstrøm på 27 51 00 84.
Søg via linket senest onsdag den 19. marts 2025
Vi holder samtaler løbende og senest tirsdag den 25. marts 2025.
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.