To pædagogmedhjælpere til vuggestuen Lilletop i Carlsberg Byen
På toppen af Carlsberg Byen ligger det fineste lille børne-paradis for de mindste børn på Vesterbro/Valby. Vi søger lige nu to pædagogmedhjælpere, så nu har du nu muligheden for at være med til at arbejde sammen med os om børnenes udvikling og trivsel.
Stillingerne i udgangspunktet 26 og 30 timer i Lilletop, men med mulighed for 37 timer, hvor de resterende timer er i en anden institution.
Lilletop rummer fem grupper med i alt 60 vuggestuebørn. Vi har fine rammer i ét plan med udsigt over Carlsberg Byen og en liggehal og legeplads på taget, og så har vi Søndermarken i vores ”baghave”.
Vi har et godt og positivt arbejdsfællesskab med fokus på børnene, og på hvordan vi hjælper hinanden bedst muligt.
Vi tilbyder
- et stærkt arbejdsfællesskab med god dynamik og arbejdsglæde
- en arbejdsplads, hvor vi sammen er nysgerrige, lydhøre og åbne i forhold til samarbejdet på alle niveauer blandt børn, forældre, ledelse og kollegaer
- et fagligt fokus på ”Tryg tilknytning i dagtilbud”
- helt fantastiske rammer, som ligger ved siden af historiske bygninger og grøn udsigt
- masser af glæde i arbejdet med de mindste børn, som er verdens vigtigste job
- et køkken som laver spændende og grøn mad
Vi forventer, at du
- er nysgerrig og interesseret i at skabe en dejlig dag for de mindste børn
- er reflekteret og mener, at det gode relationsarbejde er en forudsætning for arbejdet med børnene
- kan lide at lege, og synes at børnene er det skønneste og sødeste
- har lyst til at være med i den spændende proces, det er at skabe en god og udviklende dag for alle børn
Jobbet i Lilletop er noget helt særligt
Det er det, fordi vi arbejder med ”Omsorgsgrebet” og ”Tryg tilknytning” som grundfundament sammen med den nationale læreplan.
Forældresamarbejdet er også vores fokus, da det er altafgørende for barnets trivsel, udvikling og læring.
Vi tror på, at drivkraften for at lykkes med kerneopgaven bl.a. er, at vi har et godt arbejdsfællesskab, hvor vi
- er faglige sammen
- er sjove sammen
- deltager i faglige og sociale arrangementer sammen og gerne holder fredagsbar
- er nysgerrige på hinanden
- er gode kollegaer for hinanden
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Mere information
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Lis Klemensen på lwinth@kk.dk
Søg via linket senest onsdag 30. april 2025