To pædagoger til det særlige dagtilbud De Fire Birke

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Det særlige dagtilbud De Fire Birke søger to pædagoger 

Vi søger pædagoger, der kan rumme og tackle de udfordringer, hverdagen byder på, med en anerkendende tilgang. Vi arbejder med sårbare og sensitive børn, der har vidt forskellige funktionsnedsættelser, og vi har en særlig og målrettet opmærksomhed på forældresamarbejde og den tværfaglige indsats.

Hvem er vi?
Det særlige dagtilbud De Fire Birke er et specialpædagogisk dagtilbud i henhold til Barnets Lov (§82, 83 og 85) normeret til 51 børn. Målgruppen er børn i alderen 0-6 år med varige generelle eller vidtgående udviklingsforstyrrelser, herunder primært autismespektrumsforstyrrelse, ADHD m.m.

Personalegruppen rummer pædagoger, pædagogmedhjælpere, fysio- og ergoterapeuter samt gårdmand, køkken- og rengøringspersonale.

Vores kerneopgave er
Vi skaber rammer for, at børn med særlige behov får de bedste muligheder for trivsel, udvikling og læring til at mestre livet. Dette gøres i samarbejde med børnenes forældre.

Vi tager udgangspunkt i en målrettet tværfaglig indsats ud fra det enkelte barns specifikke behov og nærmeste udviklingszone.

De Fire Birke er en del af Specialklyngen i Københavns Kommune. Specialklyngen består af i alt syv særlige dagtilbud for børn i alderen 0-6 år. Institutionerne ligger rundt om i Københavns Kommune.

Vi forventer og giver plads til, at alle i klyngen søger medindflydelse og tager medansvar.

Jobprofil
Målgrupperne er forskellige på stuerne. Vi søger en pædagog til en stue med børn med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser og en pædagog til en stue med børn med autisme og børn med forsinket psykomotorisk udvikling.

Institutionen rummer en mangfoldig børnegruppe, hvor du kan gøre en forskel i børnenes liv og blive motiveret af det sjove og spændende i dagligdagen.

Vores pædagogiske metoder tager udgangspunkt i det enkelte barn og omfatter

  • Totalkommunikation, herunder Boardmaker, Tegn til Tale
  • En struktureret hverdag
  • Udeliv, kreative og motoriske udfoldelser
  • Low Arousal

Vi arbejder systematisk med udgangspunkt i

  • Københavns kommunes pejlemærker og trivselsvurderinger (TOPI)
  • Statusrapporter og handleplaner

Vi skal om et år arbejde efter den styrkede læreplan

Vi søger dig, der

  • har interesse for det specialpædagogiske arbejde
  • fremstår som en tydelig og anerkendende voksen, som kan skabe et roligt miljø omkring børnene
  • er pædagogisk reflekterende og kan formulere sig skriftligt og mundtligt på dansk
  • er struktureret
  • er fleksibel i forhold til arbejdsfællesskabet, hvor vi har fokus på at skabe en udviklende og god arbejdsdag for alle med åben og omsorgsfuld kommunikation
  • er loyal og imødekommende i samarbejdet med forældre, kolleger og ledelsesteam
  • tager del i det særlige forældresamarbejde, da mange forældre ikke har deres daglige gang i institutionen
  • kan deltage i aftenmøder – herunder personalemøder en gang om måneden til kl. 20.00

Vi tilbyder en arbejdsplads, der har fokus på

  • Arbejdsfællesskaber – vi arbejder blandt andet i små og store teams og har stort fokus på medinddragelse
  • En positiv og anerkendende kultur
  • Høj faglighed og mulighed for at komme på kursus gennem Børne- og Ungeforvaltningen
  • At skabe rammer for det gode børneliv
  • Metodefrihed
  • Tværprofessionelt samarbejde med terapeuter, talehørekonsulenter og psykologer
  • Teamsupervision og sagssupervision
  • En tydelig og synlig ledelse

Desuden kan vi tilbyde

  • Forberedelsestid hver uge
  • God normering
  • At du bliver primærpædagog for minimum to børn
  • Pædagogiske udviklingsdage
  • Socialt fællesskab med flere arrangementer
  • Introforløb i opstarten af din ansættelse
  • En retfærdig tilgang til alle med stor fleksibilitet i arbejdsskema, dagligdag og frihed

Vi har et dejligt hus med en mangfoldig personalegruppe. Vi er beliggende tæt på skov og vand. Vi har store udearealer med gode legepladser, el-ladcykler, ugentlige svømmeture, mulighed for at tage på ture til ZOO, Den Blå Planet el.lign. Derudover har du mulighed for selv at tilrettelægge meget af hverdagen med udgangspunktet i børnenes behov.

Vi har åbent alle årets hverdage kl. 7.15-16.15 på nær helligdage.

Du bliver ansat i Indre By/Østerbro Specialklyngen.  

De Fire Birke ligger på Rymarksvej, 2900 Hellerup – mellem Hellerup og Ryparken Station.

Løn- og ansættelsesforhold
Stillingerne er på 37 timer ugentligt med opstart 1. september 2024.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst med Københavns Kommune og principperne i Ny Løn.

I forbindelse med ansættelsesprocessen indhenter vi referencer samt straffe- og børneattest.

Yderligere information
Besøg De Fire Birkes hjemmeside: https://defirebirke-kk.aula.dk

Hvis du har yderligere spørgsmål til stillingen, kan du kontakte pædagogisk leder Mie Møller på 2382 7374.

Søg via linket senest torsdag den 18. juli 2024
Samtaler afholdes tirsdag i uge 30