To pædagoger til børnehaven i Vandkanten

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Vil du være del af et godt og engageret fællesskab, som er nysgerrige på børnenes perspektiv?

Du har nu chancen for at blive en del af et højkvalitetsdagtilbud. Vi arbejder fagligt målrettet for at skabe den bedste dagligdag for vores børn, og du kan være med til at sætte dit præg på vores fortsatte udvikling.

Uddannet pædagog og nysgerrig?
Vi håber også, du har høj pædagogisk faglighed og lyst til at være med til at påvirke den udvikling, der er i gang i børnehaven i Vandkanten, hvor børnenes fællesskaber og læringsmiljøer er i fokus. Vandkanten er børnenes sted, og vi lægger vægt på at skabe en tryg, sjov og god hverdag med trivsel, udvikling og læring.

Dine opgaver hos os
Vi udvikler pædagogikken og hverdagen sammen, og du har frihed til at sætte dine kompetencer i spil og sætte dit pædagogiske aftryk på hverdagen. Vores arbejde tager afsæt i forskning om udvikling af inspirerende læringsmiljøer og kvalitetsudvikling i daginstitutioner. Vi vil gerne skabe en anden slags hverdag og prøve forskellige ting af. Vi har ikke alle svarene, og vi håber derfor, at du har masser af gåpåmod og ikke er bange for at afprøve nyt.

Hos os er alle medarbejdere vigtige aktører som kulturbærere for både den pædagogiske kvalitet og for den attraktive arbejdsplads.

Fokuspunkterne for os er nærvær for børnene, sprogstimulering med UGLe-strategien, gode og udfordrende læringsmiljøer og en god hverdagsstruktur for børnene.

Vi ønsker os nysgerrige pædagoger. Det vigtigste for os er, at du har gåpåmod og interesserer dig for børnehavebørns udvikling.

Du skal være fagligt godt funderet og have lyst til at skabe noget nyt. Og så skal du have en ide om, hvad du vil med børnene, så de får udfordret deres potentialer.

Vi tilbyder 

  • et godt og givtigt arbejdsfællesskab. Vi lægger vægt på den åbne og ærlige dialog og konstruktiv og positiv feedback
  • to timer til forberedelse om ugen til planlægning af de pædagogiske aktiviteter og arbejde med f.eks. handleplaner
  • en lang række fordele. Her nævnes blot nogle få som mulighed for at vælge en bred vifte af efteruddannelse og deltagelse i faglige netværk. Som medarbejder i Københavns Kommune har du mulighed for at leje billige ferieboliger mange steder i Danmark og udlandet og få attraktive rabatter på både oplevelser og produkter. Læs mere om medarbejderfordele på hjemmesiden 

Om os
Vi er en integreret institution med tre vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper, vi har 36 vuggestuebørn og 66 børnehavebørn. Vandkanten er en daginstitution for børn mellem 0–6 år på Engholmene i det Nye Sydhavnen. Vi er et engageret team af primært pædagoger, en pædagogisk assistent og et par pædagogmedhjælpere. For snart tre år siden flyttede vores skønne institution ind i det nye Sydhavnen, tæt på Fisketorvet og Rådhuspladsen. I løbet af 2024 åbner metroen tæt på os.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Inden ansættelse vil der blive indhentet referencer samt børne- og straffeattest.

Vi har to ledige stillinger på 37 timer ugentligt med ansættelse fra den 1. august eller snarest herefter.

Mere information
Du kan læse mere om os på Vandkantens hjemmeside eller kontakte pædagogisk leder Christina Vorsholt på 2912 5273 for at aftale et besøg – du vil blive mødt med smil og godt humør.

Vedhæft uddannelsesbevis samt andre relevante dokumenter.

Søg via linket senest fredag den 5. juli 2024
Vi afholder løbende samtaler.