To pædagoger til børnehaven i Valhalla – og børnene vil så gerne have dig med på holdet!

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Så er der en mulighed for at præge det gode børneliv!

Valhalla mangler to pædagoger til børnehaven, og børnene vil så gerne have dig med på holdet!

Hvorfor os?
Du skal søge en af de ledige stillinger i Valhalla, fordi vi netop nu har brug for at få pædagoger, som kan og vil være med til at præge det gode børneliv hos os.

Vi er en institution, som er på faglig handlingsplan, og med en ny ledelse i spidsen, er vi klar til at forme det gode børneliv.

I maj 2025 skal vi flytte ind i en anden institution i vores klynge, og derfor tilbyder vi dig også at være med til at indrette vores kommende læringsmiljø. Du får altså mulighed for at påvirke den praksis, du skal arbejde i – både fysisk og psykisk.

I Valhalla skal vi arbejde med fokus på:

  • Pædagogik og udvikling i hverdagens rutiner. Der ligger mange muligheder i de ting, vi gør hver dag. Bleskift/øve toiletbesøg, garderobe, frokost, ture osv., er nogle af de bedste muligheder for udvikling og samvær med børnene og ikke blot en praktisk opgave, der skal overstås.
  • At der er læring i alt.
  • At barnet er en del af et fællesskab.
  • At vi tilrettelægger aktiviteterne ud fra børnegruppen og det enkelte barns mulighed for at deltage. Vi møder børnene ud fra, hvor de er hver især, for at alle får samme muligheder for udvikling.
  • At vi tror på, at øvelse gør mester. I Valhalla har børnene har plads og mulighed for at øve sig, både inde og ude.
  • At stuemøder bliver prioriteret højt, da vi mener, at det har stor betydning for kvaliteten af vores pædagogiske arbejde.
  • Kroppens betydning for barnets udvikling.
  • At vi løfter i fællesskab for at få hverdagen til at være så god som mulig. Denne fleksibilitet er en vigtig del af vores hverdag.

Lidt om børnehaven
Stillingerne er i vores børnehaveafdeling, som er delt i to teams, og vi mangler én pædagog på hvert team.

Er du vild med natur, og er du vild med udelivet, så er det altså her du skal arbejde. Børnehaven i Valhalla skiftes nemlig til at køre ned til vores fantastiske udflytterafdeling i Lille Skensved på Spanagervej.

I Spanager er der natur for alle pengene, og det er et område, hvor børnene trives i stor stil. Vi elsker at være dernede!

Når vi ikke er i Spanager, så er vi hjemme på Nørrebro i København, og her er vi nysgerrige på byen og alt det, den tilbyder.

Begge stillinger er på 37 timer, og vi tilbyder dig to fridage om måneden. Disse er fastsat i skema, hvilket giver dig mulighed for at planlægge din fritid meget bedre.

En pædagog i børnehaven siger: ”Jeg arbejder i Valhalla, for her har jeg stor indflydelse på mit arbejde. Jeg oplever en god stemning og et konstruktivt samarbejde med mine kollegaer.”

Hvem er du?
Du er først og fremmest uddannet pædagog, og det har selvfølgelig stor betydning, at du har lyst til at skabe kvalitet for børnene sammen med os. Du er bevidst om, hvad kvalitet er, og du ved, hvordan du kan bidrage sammen med dine kollegaer. Du besidder evner som indlevelse og nærvær, og du fokuserer på børnenes perspektiver og møder dem der, hvor de er. Dine evner som pædagog er du utrolig stolt af, for din uddannelse er vigtig, og det ved du, at den er.

Du skal kunne trives i struktur og rutiner, og du skal have en positiv tilgang til arbejdet med den faglige handlingsplan og de opgaver, der følger deraf.

Vigtigst af alt skal du dog brænde for at skabe forudsætningerne for det gode børneliv, og du skal kunne se dig selv som en del af et hold, der ser muligheder i de udfordringer, vi møder undervejs. Kun sammen kan vi skabe de bedste rammer for det gode børneliv.

Er der andet?
Ja der er: Vi er en ny ledelse, som er synlige og tilgængelige hver dag. Vi agerer som sparringspartnere for det pædagogiske personale i Valhalla, og du får en ledelse som altid har fokus på børneperspektivet.

Samtidig er styrkelsen af arbejdsfællesskabet i højsæde for os, og derfor vil du opleve en ledelse, som tager dig og dine kollegaer alvorligt.

Sidst, men ikke mindst
I Valhalla prioriterer vi modtagelsen af nye kollegaer højt, og vi er derfor i gang med at udarbejde et modtagelsesmateriale, som, vi håber, kan være med til at gøre den nye start tryg for dig.

Vi håber, du finder ovenstående interessant, og at du vil søge en af de ledige stillinger her hos os.

Ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation. 
Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt.
Vores åbningstid er mandag-fredag kl. 7.00-17.00. Dertil kommer der aftenmøder en gang om måneden, og vi forventer selvfølgelig, du kan arbejde inden for det tidsrum.
Vi ønsker stillingerne besat den 1. november eller snarest derefter.  
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer. 

Mere information  
Vi er en del af klynge F – Nørrebro/Bispebjerg, og har adresse på Hothers Plads 20-22, 2200 København N.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Ditte Holst Reiersen på 2059 1911 eller pædagogisk leder Aishah Olesen på 2345 1129.

Husk at vedhæfte CV med din ansøgning samt dit uddannelsesbevis.

Søg via linket senest torsdag den 12. september 2024
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 38-39.