To lærere til Valby skole pr. 1. august

Søg jobbet

Undervisning
Fuldtid
Fastansættelse

Har du lyst til at være en del af en dynamisk personalegruppe? Så har vi jobbet til dig.

Lidt om skolen
Valby skole er en tresporet skole, som ligger i en skøn bygning i hjertet af Valby. Huset giver mange muligheder for at arbejde i fællesarealerne og på tværs af klasserne. Vi ligger tæt på Valby station, så der er let adgang til skolen med offentlig transport.

Vi er en skole, der vægter teamsamarbejde højt, så ingen lærere oplever at stå alene i opgaven. Vi har de sidste år haft stor fokus på det relationelle arbejde med udgangspunkt i Louise Klinges forskning. Vi har i øjeblikket fokus på fællesskaber og medindflydelse.

Vi har et rigtigt godt blandet elevgrundlag, hvor alle har mulighed for at høre til i et stærkt fællesskab, som vi udvikler i tæt samarbejde med skolens forældre.

Vi søger to lærere, som i kombination kan dække følgende fag

  • matematik udskoling
  • fysik
  • biologi
  • madkundskab
  • alm. skolefag

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Stillingerne er på fuld tid og vi ønsker ansættelse pr. 1. august 2025.

Inden ansættelse indhenter vi referencer samt børne- og straffeattest. 

Mere information
Hvis du ønsker at vide mere om stillingerne, kan du kontakte skolen på 82 32 44 44.

Du kan også læse mere om os på vores hjemmeside valbyskole.

Søg via linket senest fredag den 9. maj 2025