To engagerede pædagogmedhjælpere til KKFO'en ved Nørrebro Park Skole

Søg jobbet

Pædagogik
Deltid - alt under 37 timer
Fastansættelse

Vi søger to pædagogmedhjælpere med start snarest muligt.

Vi kan tilbyde et spændende arbejdsmiljø, et højt fagligt niveau og en struktureret hverdag, hvor der også er plads til spontanitet og nye ideer. Vi har en velfungerende børnegruppe og et godt forældresamarbejde.

Lidt om KKFO´en ved Nørrebro Park Skole
Institutionen har til huse på skolen i stueetagen. Der er tilknyttet ca. 320 børn og 23 ansatte.

Vi brænder for fritidspædagogik og for at give vores børn et trygt, spændende og sjovt fritidsliv.

Vi gør brug af skolens faglokaler, idrætssale, træværksted m.m. og vores beliggenhed i den grønne del af Nørrebro giver os adskillige muligheder for et varieret udendørsliv.

Vores uger er tilrettelagt efter aktivitetsskema, som tager udgangspunkt i børnenes interesser og personalets kompetencer og for at kunne lykkes med dette, har du ugentlig forberedelsestid.

Lidt om dig

Du har

  • Gerne erfaring i arbejdet med børn
  • Overblik, humor og handlekraft
  • Gåpåmod og lyst til at indgå i det pædagogiske arbejde i hverdagen

Du kan

  • arbejde selvstændigt og være rollemodel for børnegruppen samt holde hovedet koldt i pressede situationer.
  • Hjælpe børnene til at håndtere konflikter og andre situationer.
  • Tage initiativ, også i fht praktiske opgaver.
  • Udvise empati og kommunikere klart og tydeligt

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst.

Stillingerne er på 25 timer om ugen, der fordeles på en årsnorm og ligger indenfor tidsrummet mellem 6.15 og 17.00 med hovedvægten af timerne om eftermiddagen.

Ønsker du at vide mere om stillingerne, kan du kontakte KKFO-leder Olivier Pramming på 6122 7367.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og eventuelt uddannelsesbevis.

Vi indhenter referencer samt straffe- og børneattest som led i ansættelsesprocessen.

Søg via linket senest mandag den 5. august 2024
Vi holder jobsamtaler i uge 33.