To engagerede pædagoger eller medarbejdere med anden relevant pædagogisk uddannelse til VIFU døgn (en fast stilling og et barselsvikariat)

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Vil du være med til at skabe trygge rammer for udsatte og kriminalitetstruede unge? Ungehjemmet VIFU Døgn på Brydes Allé søger to medarbejdere.

Kan du bruge din faglighed til at skabe meningsfulde relationer og give de unge redskaberne til at udvikle sig? Så tilbyder vi en unik mulighed for at blive en del af vores team på VIFU døgn, hvor du vil arbejde i et dynamisk miljø med fokus på udvikling og støtte af udsatte unge.

Vi tilbyder dig

  • En arbejdsplads med passion og dedikation:
    Hos os vil du opleve et stærkt kollegialt sammenhold, hvor vi samarbejder om at skabe de bedst mulige rammer for de unge. Du vil blive en del af et team, der brænder for opgaven og arbejder anerkendende og tillidsbaseret for at styrke fællesskabet.
  • Meningsfulde arbejdsopgaver:
    Du vil være kontaktperson for 3-4 unge og spille en central rolle i deres udvikling. Sammen med dine kollegaer arbejder du målrettet med at skabe tryghed og stabilitet i de unges hverdag – i tæt samarbejde med deres familier og netværk.
  • Muligheder for både faglig og personlig udvikling:
    Hos os får du supervision og løbende faglig sparring samtidig med, at vi understøtter din personlige udvikling.
  • En arbejdsplads med højt til loftet:
    Vi lægger stor vægt på medarbejdertrivsel og en arbejdsplads, hvor vi støtter hinanden i at finde løsninger.

Hvem er du?

  • Du er pædagog eller har en anden relevant pædagogisk uddannelse.
  • Du har erfaring med at arbejde med målgruppen og trives med de udfordringer, det medfører.
  • Du kan navigere i uforudsete situationer og trives i en hverdag, hvor ikke to dage er ens.
  • Du er en teamplayer, der tør tage ansvar og træffe faglige beslutninger.
  • Du er nysgerrig på de unge, på deres behov og på dine kollegaer – og du arbejder altid for at skabe de bedste løsninger.
  • Du har et godt blik for den unges samlede situation og er ikke bange for at tage samarbejdet med deres familier på dig.
  • Du trives i et miljø, hvor arbejdstiderne er fleksible, og du er klar til at tage vagter i et døgnrul.
  • Du kan begå dig i en hverdag præget af krav om dokumentation og brugen af forskellige IT-systemer.

Om os – VIFU døgn og vores vision
VIFU Døgn hører under Københavns Kommune. Vi arbejder målrettet med at skabe en tryg og stabil hverdag for unge i alderen 14-17 år (op til 23 år med ungestøtte), som er anbragt på ungehjem. Vores unge står overfor komplekse udfordringer både psykosocialt, emotionelt og personligt. Mange har haft afbrudte skoleforløb, svært ved at indgå i sociale relationer og et problematisk forhold til hash eller andre euforiserende stoffer. Derfor arbejder vi med en systemisk og narrativ pædagogisk tilgang, der fokuserer på relationer og den enkelte unges udviklingspotentiale. Væsentlige elementer i målsætningen i arbejdet med at udvikle de unges kompetencer er at tage udgangspunkt i den enkeltes individuelle udviklingsbehov.

På VIFU Døgn tror vi på, at det er gennem tryghed, anerkendelse og inddragelse, at vi kan støtte de unge i deres vej mod et selvstændigt og meningsfuldt voksenliv. Vi arbejder tæt sammen som et team af dedikerede medarbejdere, der gør en forskel hver dag – både for de unge og for hinanden. Vi lægger vægt på at skabe en arbejdsplads, hvor der er plads til udvikling, og hvor alle bidrager aktivt til at finde de bedste løsninger for de unge. Den faste personalegruppe på VIFU Døgn består af 16 pædagoger, og vi bestræber os på at opretholde en ligelig kønsfordeling. Arbejdstiderne er rådighedsvagter samt dag-/aftenvagter. Der er fortløbende supervision.

På VIFU Døgn kan der bo op til 17 unge, som er fordelt mellem vores hovedhus og vores tre eksterne boliger.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter kvalifikationer og gældende pædagogisk overenskomst med den relevante faglige organisation.

Der er både tale om en fast stilling og et barselsvikariat med ansættelse snarest muligt eller senest den 1. juni 2025.

Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte institutionsleder Nadia Lundsteen på 23 81 03 40 eller afdelingsleder Mette Wrem på 21 76 36 77 for yderligere information.

Vi glæder os til at høre fra dig.

VIFU opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset køn, alder, race, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Søg via linket senest mandag den 21. april 2025
Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler den 22. april 2025 på Kløvermarksvej 32B, 2300 København S.

Om Socialforvaltningen i Københavns Kommune
Socialforvaltningen (SOF) i Københavns Kommune arbejder for at støtte udsatte borgere og familier samt borgere med handicap i at leve gode og selvstændige liv. Vi tilbyder sociale indsatser på tværs af aldersgrupper og målgrupper – fra børn og unge med behov for støtte til voksne med sociale udfordringer eller handicap.

Vi har klare faglige ambitioner om at hjælpe borgere frem mod øget trivsel og livsmestring. Dette sker gennem forebyggelse, behandling og specialiserede tilbud, der tilpasses den enkeltes behov. Fra den 1. januar 2025 består SOF af seks driftscentre, fire administrative centre og et ledelsessekretariat, der arbejder tæt sammen om at sikre helhedsorienterede løsninger og høj faglighed.

Med en stærk tværfaglig tilgang og fokus på udvikling hjælper vi borgere med at møde hverdagens udfordringer og skabe nye muligheder.