To engagerede lærere primært til mellemtrinet til dansk, engelsk og historie/kristendom eller matematik, natur og teknologi på Katrinedals Skole

Søg jobbet

Undervisning
Fuldtid
Fastansættelse

Har du ambitioner på både børnenes og egne vegne, og har du lyst til et miljø, hvor faglighed og trivsel er i højsædet?
Så har du mulighed for at blive en del af lærerkollegiet på Katrinedals Skole. Vi søger to engagerede lærere til primært mellemtrinet i dansk, engelsk og historie/kristendom eller matematik, natur og teknologi og historie/kristendom.

Katrinedals Skole – trivsel, læring og faglighed
Katrinedals Skolen er kendetegnet ved høj faglighed, stærke fællesskaber og et stort fokus på trivsel. På Katrinedals Skolen arbejder vi dedikeret med det forpligtende fællesskab for børn og for voksne. For vores medarbejdere betyder det blandt andet, at vi udover at arbejde i årgangsteams har skemalagt mødemoduler for fagligt samarbejde, hvor du sammen med dygtige kollegaer kan planlægge fælles forløb, sparre omkring din undervisning og udvikle dig fagligt.

Vi kan tilbyde dig

  • et godt undervisningsmiljø med glade og motiverede elever
  • et skolemiljø, hvor trivsel og læring følges ad
  • et velfungerende samarbejde med engagerede forældre
  • engagerede, dygtige og glade kollegaer
  • et velfungerende ressourcecenter og pædagogisk læringscenter, der kan understøtte dig i dit arbejde

Vi søger lærere, der

  • er læreruddannet og brænder for at undervise
  • har linjefag eller kompetencer i dansk, engelsk og historie/kristendom eller matematik, natur/teknologi og historie/kristendom
  • har lyst til et tæt og forpligtende teamsamarbejde
  • er nysgerrige på at følge elevernes læringsudbytte og progression tæt
  • arbejder for et godt skole/hjemsamarbejde med skolens engagerede forældre
  • er visionære og iderige og kan være med til at udvikle skolen
  • er åbne, udadvendte og har en humoristisk tilgang til tilværelsen

Om os
Katrinedals Skole er en veldrevet og attraktiv skole, der ligger fem minutter fra Flintholm Station. Vi har en nybygget skoledel, der rummer fagområderne: science, musik, billedkunst og madlavning og et helt nyt læringsmiljø for udskolingen. Derudover er skolens idrætshal, danse-/dramasal og redskabssal nyrenoveret. På skolen går 950 kreative, motiverede og livlige elever, der kommer i skole med god forældreopbakning. Vi er omkring 70 lærere, 16 skolepædagoger og en række ressourcepersoner, der støtter op om faglig, social og personlig trivsel for elever og medarbejdere.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation. Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt. Vi ønsker stillingerne besat senest den 1. november 2024. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information 
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Thomas Ankler på 8256 2540. Se også skolens hjemmeside.

Søg via linket senest fredag den 20. september 2024
Vi indkalder til samtaler løbende.