To dygtige Service Desk-medarbejdere til afdeling BUF It-drift

Søg jobbet

It og kommunikation
Fuldtid
Fastansættelse

Brænder du for at levere fremragende it-support med et smil?
Ønsker du at hjælpe vores lærere og pædagogiske medarbejdere med it-udfordringer, så de kan fokusere på deres kerneopgaver omkring børnene?

Så er BUF It-drift (BIT) måske din næste arbejdsplads. Vi har to ledige stillinger til snarlig besættelse, da et par af vores gode kolleger går på pension.

Du bliver en del af BIT's Service Desk, hvor du håndterer skriftlige og telefoniske henvendelser fra pædagogiske medarbejdere vedrørende it på skoler og i dagtilbud, fx Aula, Microsoft 365, login, netværk og it-udstyr. Arbejdet struktureres via IT service management-systemet Nilex.

Vi lægger stor vægt på hurtig, serviceminded og effektiv problemløsning, som vi opnår gennem tæt samarbejde med vores øvrige kolleger i BUF IT. Vi har fokus på løbende optimering og effektivisering af vores arbejdsgange, herunder udforskning af nye systemer og teknologier til fremtidens it-support.

Vi søger nye kolleger, der

  • yder imødekommende, tålmodig og kompetent support til pædagogiske medarbejdere både skriftligt og telefonisk med forståelse for deres ofte travle og hektiske hverdag
  • mestrer mundtlig og skriftlig kommunikation og kan oversætte tekniske løsninger og processer til et forståeligt sprog for brugerne
  • er bindeled mellem vores brugere og afdelingens/forvaltningens øvrige medarbejdere, så brugerne modtager den rette hjælp til tiden
  • byder ind ift. fejlanalyse og -udbedring samt procesoptimering og løbende forbedringer
  • er mødestabile, ansvarlige og kan overholde deadlines
  • udarbejder og opdaterer vejledninger og vidensdatabaseartikler til pædagogiske medarbejdere og kolleger

Om dig
Vi forventer, at du

  • er uddannet indenfor it og har erfaring med it-support fra tidligere jobs eller har en pædagogisk baggrund med solid erfaring i anvendelsen af it på skoler og/eller dagtilbud
  • har viden om og erfaring med professionel løsning af tekniske problemstillinger – inkludér gerne i din ansøgning eksempler på komplekse it-relaterede opgaver eller indenfor procesoptimering, som du tidligere har løst
  • er nysgerrig af natur, brænder for at lære nyt og er ikke bange for at kaste dig ud i nye udfordringer
  • er medskaber af et positivt og udviklingsorienteret arbejdsmiljø med fokus på samarbejde og respekt for hinandens forskelligheder

Om os
Du kommer til at arbejde i BUF It-drift i Børne- og Ungdomsforvaltningen. Vi sikrer drift, support og udvikling af den pædagogiske it på kommunens skoler og dagtilbud.

Vi tilbyder en arbejdsplads med frihed under ansvar og en uformel tone, hvor det skal være sjovt og rart at komme på arbejde.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingerne er en fastansættelser på 37 timer om ugen. Lønnen fastlægges efter gældende overenskomst og forhandles via tillidsrepræsentant. Tiltrædelse snarest muligt. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Vil du vide mere om stillingerne, kan du kontakte Maria Christine Grøn på 51 62 32 62/FQ6X@kk.dk eller Service Desk-koordinator Anette Vilstrup Kruse på 20 44 93 21/d85j@kk.dk.
Børne- og Ungdomsforvaltningen har til opgave at sikre grunduddannelse og dagpasningstilbud til alle Københavns børn og unge. Du kan læse mere om Københavns Kommune og Børne- og Ungdomsforvaltningen her.

Søg via linket senest fredag den 21. februar 2025