Timelønnet vikar til Børnehaven Kongeskibet (pædagogmedhjælper)

Søg jobbet

Pædagogik
Deltid - alt under 37 timer
Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Er du vores kommende kollega med god energi og godt humør, som brænder for arbejdet med 3-6-årige børn? Kan du bidrage med masser nærvær, gode samarbejdsevner, og er du hurtig til at lære?

Kongeskibet er en integreret institution med 49 vuggestuebørn (0-3 år) fordelt på fire stuer og 49 børnehavebørn (3-6 år) fordelt på 3 stuer. Institutionen har 29 engagerede fastansatte i alderen 25-63 år samt 1 studerende. Vi er en byinstitution med god beliggenhed tæt på Zoo, Søndermarken og Vestre Kirkegård. Der er gode transportmuligheder.

Vi søger dig, der

  • brænder for at arbejde med børn i alderen 3-6 år
  • har lyst til at gå på eventyr med vores dejlige børn både indendørs og udendørs
  • er i stand til at sætte aktiviteter i gang og følge disse til dørs
  • er inspirerende for resten af personalegruppen og føler et medansvar for at højne fagligheden
  • er fleksibel, stabil og har et positivt sind

Hvis du allerede har erfaring med at arbejde med de 3-6-årige, så er det selvfølgelig et plus. Du vil som timelønnet vikar hos os få en god introduktion til arbejdet ved din første arbejdsdag og en løbende oplæring af dine kollegaer, så det er ikke et krav, at du har erfaring med arbejdet. Du skal bare kunne lide at arbejde med de 0-6-årige, have en naturlig evne til at danne trygge relationer til andre og have overblik, når der til tider er travlt.

Vi kan tilbyde

  • et hus, hvor du bliver set og hørt af dine kollegaer
  • en flok skønne guldklumper, som er klar til at byde dig velkommen
  • et hus med høj faglighed
  • en personalegruppe med humor og let til grin
  • en dejlig arbejdsplads med god stemning
  • at vi tager udgangspunkt i det enkelte barns liv og i børnegruppens interesser

Ansættelsesvilkår
Vores åbningstider er kl. 7.00-16.45. Vi ønsker, at du kan starte snarest muligt. Ansættelsesområdet er Københavns Kommune. Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Yderligere information 
Hvis du har spørgsmål vedr. stillingen, kan du kontakte Dorte Psilander på 33 66 32 60. Se også vores hjemmeside.

Søg via linket senest lørdag den 28. december 2024