Timelønnede sundheds- og omsorgsmedarbejdere til Peder Lykke Centret

Søg jobbet

Pleje
Deltid - alt under 37 timer
Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Har du mod på et job, der giver mening og skaber værdi?

Peder Lykke Centrets plejehjem søger timelønnede medarbejdere.

Hvem er vi?
Peder Lykke Centret er en selvejende institution og er et af Københavns største plejecentre med både plejehjem, aktivitetscenter, daghøjskole, produktionskøkken og café. Plejehjemmet har 152 beboere fordelt på 6 afdelinger.

Vi har en mangfoldighedsprofil, der efterhånden er blevet en del af vores DNA. Vi ønsker at skabe et sted, hvor mennesker fra hele verden kan have en hverdag i trygge og gode omgivelser.

Peder Lykke Centret er et livligt og skørt hus. Der er altid gang i nye ting og altid en anledning til at holde en fest.

Hvorfor skal du arbejde her?
Vores faglighed er i top. Vi leverer professionel pleje og omsorg med fokus på det enkelte menneske og deres livshistorie. Vi har et godt arbejdsmiljø med lavt sygefravær og høj social kapital. Vi er stolte af vores arbejdsplads!

Her får du en masse erfaring og læring i forhold til udviklingen af din faglighed og mødet med mennesker i øjenhøjde.

Hvem er du?
Måske har du en uddannelse inden for sundhedsområdet eller et andet relevant område, måske er du i gang med en sundhedsfaglig uddannelse. Det vigtigste er, at du har interesse for området og ønsker at gøre en forskel for beboerne i deres hverdag.

Du skal

  • være en del af dagligdagen på afdelingen og hjælpe beboerne med hverdagens aktiviteter og med den personlige pleje
  • deltage og motivere under måltider og aktiviteter
  • skabe bedst mulig trivsel for beboerne ud fra den enkeltes ønsker og behov

Hvad siger dine nye kollegaer?
Medarbejderne synes Peder Lykke Centret er en fantastisk arbejdsplads, som fx udtrykkes med:

”Her er super mange aktiviteter og fuld gang i den. Vi har et godt arbejdsmiljø, jeg møder smil og venlighed.”

”Kom til et hus, der aldrig står stille.”

”Vi har medbestemmelse og gode relationer til kollegaer og beboere."

Hvad skal du ellers vide?
Vi kan tilbyde dig faste weekendvagter, fx hver tredje weekend, samt faste kortvagter om aftenen kl. 17.00-21.00. Derudover kan du selv booke ledige vagter via app-system.

Ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.   
Vi ønsker stillingerne besat snarest muligt.

Mere information  
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Christina Johnason på 32 34 43 87.

Søg via linket senest fredag den 25. oktober 2024

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på vores-hverdag.kk.dk