Tilkaldevikarer til Bostedet Viben i København Nordvest

Søg jobbet

Pleje
Pædagogik
Deltid - alt under 37 timer
Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Motiveres du af at gøre en forskel for borgere med erhvervet hjerneskade? Og vil du være en del af en organisation i spændende udvikling?

Vi søger engagerede og dygtige tilkaldevikarer til dag- og aftenvagter. Da Viben er et botilbud, er der både vagter at få på hverdage og i weekender. Arbejdstider ligger typisk i følgende tidsrum: Dagvagter kl. 7.00-15.00, aftenvagter kl. 15.00-23.00.

Hvem er vi?
Viben er et botilbud for voksne borgere med erhvervet hjerneskade. Vi har 35 boliger fordelt på fire etager og er placeret i København Nordvest tæt ved park, station og byliv. Vi har et lækkert gårdmiljø med sansegynge og bålplads, som vi ofte bruger til sociale arrangementer.

Her kan du se en kort kort video om Viben (varighed ca. 1 min.): Viben - Video.kk.dk

Om os
På Viben arbejder vi målrettet med at skabe et hjem for beboerne, så de kan trives bedst muligt. Dette indebærer, at vi støtter borgerne i at opnå en høj livskvalitet med fokus på etik og inddragelse i eget liv. Vi vægter faglig refleksion, kollegial og ledelsesmæssig sparring, og vores omgangstone er respektfuld og anerkendende. Som vores nye kollega får du

  • opgaver, der udfordrer og udvikler dig
  • en arbejdsplads, hvor der er plads til fleksibilitet og mangfoldighed
  • en arbejdsplads med fokus på trivsel
  • god oplæring

Dine opgaver

  • Plejeopgaver
  • Pædagogiske opgaver
  • Praktiske opgaver som at hjælpe borgerne med tøjvask, oprydning, lettere rengøring etc.
  • Dokumentere skriftligt i vores dokumentationssystem
  • Medicinadministration

Vi søger dig, som:

  • kan træde til ved sygdom og ferier, særligt i dag- og aftenvagter, men også nattevagter kan være en mulighed
  • trives i et miljø, hvor ikke to dage er ens, og hvor en tydelig og målrettet kommunikation er en del af den pædagogiske praksis
  • har gode it-kundskaber og kan udtrykke dig godt i tale og på skrift samt forstår vigtigheden af dokumentation
  • har respekt for borgernes selv- og medbestemmelse
  • kan arbejde selvstændigt og struktureret

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Der indhentes straffeattest og reference ved ansættelser i Københavns Kommune.

Mere information
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, kan du kontakte afdelingsleder Monika N. Sommer på 24 77 08 56, Pernille Fabricius på 21 58 19 92 eller Stephan Veislinger på 21 58 96 12.

I ansøgningen må du meget gerne angive, om du også er interesseret i nattevagter.

Husk at uploade dit CV sammen med din ansøgning

Søg via linket senest onsdag den 20. november 2024

Om Borgercenter Handicap (BCH)

Borgercenter Handicaps kerneopgave er at understøtte og skabe forudsætninger for, at københavnere med handicap kan udfolde deres potentiale for livskvalitet og mestring af eget liv. Som medarbejder i Borgercenter Handicap bliver du en del af et udviklende og stærkt fagligt fællesskab, hvor vi står sammen om at gøre en forskel for andre. Læs mere om os på Handicap | Socialjob.