Tilkaldevikarer søges til Bostedet Viben i Københavns Nordvest

Søg jobbet

Pleje
Pædagogik
Deltid - alt under 37 timer
Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Motiveres du af at gøre en forskel for borgere med erhvervet hjerneskade? Og vil du være en del af en organisation i spændende udvikling?

Vi søger engagerede og dygtige tilkaldevikarer til dag- og aftenvagter, som har mulighed for at tage vagter hen over sommeren. Da Viben er et Botilbud, er der både vagter at få på hverdage og i weekender.

Arbejdstider ligger typisk i følgende tidsrum: dagvagter 7.00-15.00, aftenvagter 15.00-23.00 og med mulighed for nattevagter.

Hvem er vi?
Viben er en del af Borgercenter Handicap under Socialforvaltningen i Københavns Kommune. Vi er et botilbud for voksne borgere med erhvervet hjerneskade. Vi har 35 boliger fordelt på fire etager og er placeret i Nordvest tæt ved park, station og byliv. Vi har et lækkert gårdmiljø med sansegynge og bålplads, som vi ofte bruger til sociale arrangementer

Om os                                                                                                                     
På Viben arbejder vi målrettet med at skabe et hjem for beboerne, så de kan trives bedst muligt. Dette indebærer, at vi støtter borgerne i at opnå en høj livskvalitet med fokus på etik og inddragelse i eget liv.

Vi vægter faglig refleksion, kollegial og ledelsesmæssig sparring, og vores omgangstone er respektfuld og anerkendende.

Som vores nye kollega får du

  • Opgaver, der udfordrer og udvikler dig
  • En arbejdsplads, hvor der er plads til fleksibilitet og mangfoldighed
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel
  • God oplæring

Dine opgaver

  • Plejeopgaver
  • Pædagogiske opgaver
  • Praktiske opgaver som at hjælpe borgerne med tøjvask, oprydning, lettere rengøring etc.
  • Dokumentere skriftligt i vores dokumentationssystem
  • Medicinadministration

Vi søger dig, som

  • Kan træde til ved sygdom og ferier, særligt i dag- og aftenvagter, men også nattevagter kan være en mulighed
  • Trives i et miljø, hvor ikke to dage er ens, og hvor en tydelig og målrettet kommunikation er en del af den pædagogiske praksis
  • Har gode it-kundskaber og kan udtrykke dig godt i tale og på skrift samt forstår vigtigheden af dokumentation
  • Har respekt for borgernes selv- og medbestemmelse
  • Kan arbejde selvstændigt og struktureret

Løn- og ansættelsesvilkår  
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.  

Der indhentes straffeattest ved ansættelser i Københavns Kommune.

Mere information  
Har du yderligere spørgsmål vedrørende stillingen, kan du kontakte afdelingsleder Stephan Veislinger på 2158 9612.

I ansøgningen må du meget gerne angive, om du også er interesseret i nattevagter.

Husk at vedhæfte dit cv sammen med din ansøgning.

Søg via linket senest søndag den 28. juli 2024
Samtaler finder sted løbende.

Om Borgercenter Handicap (BCH)
Borgercenter Handicaps kerneopgave er at understøtte og skabe forudsætninger for, at københavnere med handicap kan udfolde deres potentiale for livskvalitet og mestring af eget liv. Som medarbejder i Borgercenter Handicap bliver du en del af et udviklende og stærkt fagligt fællesskab, hvor vi står sammen om at gøre en forskel for andre. Læs mere om os på Handicap | Socialjob (kk.dk).