Tilkaldevikarer (pædagogmedhjælpere) til Idrætsinstitutionen LilleArena – måske for dig, der overvejer at blive pædagog?

Søg jobbet

Pædagogik
Deltid - alt under 37 timer
Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Du er vild med børn i alderen 0-6 år. Du elsker at lege med børn og se dem udvikle sig dag for dag. 

Du tør sætte dig selv i spil i en hverdag med masser af leg og bevægelse, og kan lide at være ude i al slags vejr.

Vi har brug for vikarer, der kan træde til ved sygdom, ferier og kurser med mulighed for længere vikariater. Dette indebærer, at du kan blive tilbudt vikartimer på forhånd, men også at du kan blive ringet op på dagen, hvor der er opstået sygdom.

Hvis du er anerkendende i din relation til andre, og vil være med til at skabe de bedste lege- og læringsmiljøer for børn, så er LilleArena måske stedet for dig. Måske har du en tænkepause i dit arbejdsliv eller overvejer uddannelse. Eller også vil du arbejde som pædagogmedhjælper, samtidig med at du uddanner dig til pædagog. Så har du muligheden for at blive vikar hos os.

LilleArena er en idrætsinstitution, der har børn, leg og bevægelsesglæde i centrum for pædagogikken. Aktiviteterne kan være mange fx tumle-, fange- og løbelege med fuld fart på, men også rolige aktiviteter som fx fagtesange, børneyoga og massagelege. Vi følger børnenes initiativer, og brænder for at understøtte deres selvhjulpenhed, legekompetence og bevægelsesglæde. Vi arbejder i teamstruktur og lægger vægt på et godt arbejdsmiljø, herunder god omgangstone og godt humør.

Vi forventer, at du

  • kan tage vagter i hele vores åbningstid, som er mandag til torsdag kl. 7.15-17.00 samt fredag kl. 7.15-16.00.
  • svarer, når de skemaansvarlige skriver til dig
  • tager ansvar, når du er på arbejde
  • følger de anvisninger, du får fra kollegerne
  • tager initiativ til såvel lege som praktiske opgaver

Om os
LilleArena har til huse i et stort hus ved siden af Royal Arena i Ørestad Syd og Amager Fælled. Institutionen har store lyse lokaler, multirum, fællesrum med pædagogisk køkken, fire legepladser og bålhus.

Vi er en del af A Klynge I, og har et godt samarbejde med klyngens andre institutioner (Sejlhuset, M-Husets Idrætsvuggestue, Kongeriget, Børnehuset 8TALLET, Idrætsbørnehuset Jorn og Børnehuset Else). 

Hvis det lyder som noget for dig og du kan se mulighederne i LilleArena, så send din ansøgning og dit CV til os og fortæl, hvordan du kan bidrage til vores idrætsinstitution. 

Ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation. 
Der er tale om stillinger som tilkaldevikar, hvor arbejdstiden vil svinge.  
Vi ønsker stillingerne besat den 17. september eller snarest muligt.  
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer. OBS – som kommunal institution går man 10 år tilbage, og ansættelsen er betinget af tilfredsstillende attester.
Ansættelsesområdet er Københavns Kommune (røgfri). 

Mere information  
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Carina Holm på 2336 9706.
Hvis du vil vide mere, så se vores hjemmeside.

Søg via linket senest mandag den 16. september 2024