Tilkaldevikarer (pædagogmedhjælpere) til Børnejunglen på Nørrebro

Søg jobbet

Pædagogik
Deltid - alt under 37 timer
Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Vi søger aktive, engagerede og fleksible tilkaldevikarer til vores hus med børn i alderen 0-6 år. Vi er et arbejdsfællesskab, som vægter pædagogisk udvikling, aktiv deltagelse og sjov i hverdagen – for både børn og voksne.

Lidt mere om os
Børnejunglen er en 0-6-års institution med fire vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper, hvoraf den en gruppe er en rumlepot. Vi er et hus med gang i mange aktiviteter hver dag, hvor børnene skal have lov til at stå på tæerne for at lære nyt og gøre noget fjollet eller dumt, men også have den trygge havn i form af nærværende voksne dagen lang. Vi har stort fokus på at arbejde med tydelige rammer og en klar struktur for hverdagen med planlagte aktiviteter og voksenpositionering. Det indebærer bl.a., at vi arbejder med opdeling af børnene i små grupper, hvilket giver mulighed for at have fokus på det faglige og relationelle arbejde.

Vi søger dig, som

  • er ansvarlig, initiativrig, udadvendt og har overblik
  • forstår vigtigheden af at kunne samarbejde med mange forskellige mennesker
  • forstår at møde børn med omsorg og skabe tryghed
  • er med på at være kreativ og er nysgerrig på, hvad vi laver i Børnejunglen
  • kan finde ud af at sætte aktiviteter i gang og lege med børn i 0-6-årsalderen
  • meget gerne må have en fritidsinteresse, som du kan bringe i spil til glæde for børnene
  • ikke er bange for at kommunikere med forældre og kollegaer i det daglige samarbejde
  • er med på at praktisk arbejde også er en del af hverdagslivet i en daginstitution

Du må meget gerne have noget erfaring med børn – fx har du passet børn, måske været vikar på en skole, været svømmetræner eller lignende.

Hvis du synes, at det lyder spændende, så kom og arbejd hos os. 

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Har du spørgsmål, kan du kontakte pædagogisk leder Rikke Aarestrup Bichel på 23 37 21 60/bc4a@kk.dk

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV.
Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest mandag den 21. oktober 2024
Vi holder ansættelsessamtaler løbende.