Tilbudsleder til botilbuddet Sundholm Pleje

Søg jobbet

Ledelse
Fuldtid
Fastansættelse

Genopslag

Vil du lede et botilbud for nogle af byens mest udsatte borgere?
Er du en erfaren leder med sans for struktur, faglig kvalitet og et godt arbejdsmiljø?
Har du erfaring fra et botilbud eller lignende?

Så er denne stilling noget for dig.

Om Sundholm Pleje
Sundholm Pleje består af to døgnbemandede §108-botilbud: Plejekollektivet og Kollektivet.

Hos os får du mulighed for at bidrage til meningsfulde forandringer i udsatte borgeres liv. Vi tilbyder støtte til 37 borgere med komplekse problemstillinger, herunder aktivt forbrug af rusmidler, følgeskader samt fysiske og psykiske udfordringer. Borgerne får omfattende socialfaglig støtte til at skabe sammenhæng og stabilitet i deres liv. Derudover leverer vi sundhedsfaglige ydelser som medicinhåndtering, personlig pleje og sundhedsfaglig vurdering og behandling. Vores mål er at skabe en tryg hverdag med fokus på lavt konfliktniveau og borgernes trivsel.

Vi er et team på 25 engagerede medarbejdere, herunder SOSU-assistenter og -hjælpere, socialpædagoger og sygeplejersker. Vi fungerer også som uddannelsessted for socialpædagoger, sygeplejersker og SOSU-assistenter.

Vi arbejder tæt sammen med eksterne samarbejdspartnere, herunder udgående rusmiddelbehandling og Psykiatrisk Botilbudsteam.

Botilbuddet er forankret i Center for Udsatte Voksne og Familier, som i alt beskæftiger ca. 300 medarbejdere. Du bliver en del af en stor ledergruppe i centeret, der består af centerchef, tilbudsledere og centerstab.

I Center for Udsatte Voksne og Familier arbejder vi på at realisere borgerens vej mod et selvstændigt liv ud fra borgerens kompetencer og muligheder ved hjælp af principperne for recovery og rehabilitering.

Jobbet som tilbudsleder
Som tilbudsleder på Sundholm Pleje vil dine primære ansvarsområder være:

  • sikre trygge og værdige rammer for nogle af landets mest udsatte borgere
  • drive og udvikle faglige kerneopgaver med fokus på borgernes recovery og rehabilitering
  • sikre anvendelse af socialpædagogiske metoder, eks. low arousal og konflikthåndtering
  • implementere og kvalitetssikre recovery- og rehabiliteringstankegangen med fokus på sikkerhed og konflikthåndtering i det daglige arbejde
  • sikre økonomisk ansvarlighed og stabil drift

Din profil
For at lykkes i rollen som tilbudsleder, forventer vi, at du:

  • har dokumenteret ledelseserfaring, gerne fra et lignende tilbud
  • har solid erfaring med økonomistyring
  • besidder stærke kommunikative evner og kan skabe sammenhæng og følgeskab i et tværfagligt miljø
  • er en struktureret leder, der kan sikre høj faglig kvalitet og et godt arbejdsmiljø

Vi tilbyder

  • en engageret og tværfaglig personalegruppe
  • tæt samarbejde med en afdelingsleder med bred erfaring inden for udsatteområdet
  • faglig sparring og samarbejde med erfarne ledelseskolleger og fagkonsulenter i centret
  • support og støtte fra kolleger, leder, faglige stabe, økonomi og HR
  • en spændende stilling med rig mulighed for faglig og personlig udvikling

Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fuldtidsstilling uden øvre arbejdstid med tiltrædelse den 1. oktober 2024. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Vi indhenter straffe- og børneattest samt referencer inden ansættelse.

Vil du vide mere?
Læs mere om os på vores hjemmeside. Her kan du læse mere om vores grundfortælling og om Omstillingsplan for Borgercenter Voksne.
Du er også velkommen til at kontakte konstitueret centerchef Bettina Bach på 2156 9851 (i ugerne 31 og 32) eller HR-partner Kenn Jensen på 2153 9669 (i ugerne 28, 29, 30) for yderligere information om stillingen.

Søg via linket senest tirsdag den 13. august 2024
Vi forventer at afholde 1. samtale den 19. og 2. samtale den 23. august. Der vil indgå personlighedstest mellem 1. og 2. samtale.

Om Borgercenter Voksne (BCV)
I Borgercenter Voksne (BCV) hjælper vi københavnere i udsatte og psykisk sårbare positioner. Vi tager afsæt i borgernes håb, drømme og ressourcer og understøtter den enkeltes vej mod et mere selvstændigt liv – og med en større kobling til det almindelige samfundsliv. Vi har fokus på borgerens recovery gennem en rehabiliterende indsats. BCV’s kerneopgave er at støtte den enkelte borgers udvikling mod at leve et så godt og selvstændigt liv som muligt.