Teknisk servicemedarbejder til Københavns Kommunes bosted Kysten i Nysted på Lolland

Søg jobbet

Drift og service
Andre arbejdsområder
Fuldtid
Fastansættelse

Er du praktisk anlagt og trives du med alsidige opgaver? Har du lyst til at være med til at skabe trygge og velholdte rammer for vores borgere? Så er det måske dig, vi søger som vores nye tekniske servicemedarbejder.

Om stillingen
Som teknisk servicemedarbejder på Kysten vil du blive ansvarlig for en bred vifte af opgaver, der både indebærer vedligeholdelse af ude- og indearealer samt service og pleje af vores maskiner og bygninger.

Dine opgaver inkluderer blandt andet

  • Grønne opgaver som græsslåning, hækklipning, ukrudtsbekæmpelse og beskæring af træer
  • Maskinelt vedligehold af vores maskinpark (fx traktor og plæneklippere) samt vask og service af Kystens biler
  • Indendørs vedligehold er alment vedligehold af inventar og bygning
  • Vinteropgaver som snerydning og saltning samt periodisk malerarbejde
  • Generelt bygningsvedligehold samt lovpligtige opgaver, såsom kontrol af ABA, alarmsystemer og ventilationsanlæg.

Om dig
Vi søger en person, der er praktisk anlagt, har teknisk snilde og trives i en alsidig rolle med ansvar for både ude- og indeopgaver. Det er en fordel, hvis du har erfaring med vedligeholdelsesopgaver og maskinelt arbejde. Som teknisk servicemedarbejder på Kysten skal du være god til borgere med forskellige kognitive udfordringer. Vores tekniske servicemedarbejder er - og vil fortsat være - en person vores borgere opsøger, enten for at hjælpe med grønne opgaver eller for at få en god snak. Du skal derfor kunne indgå i denne kontekst sidestillet med din ejendomstekniske funktion. I forlængelse af dette skal du endvidere indgå i et tæt samarbejde med både vores dagtilbud og botilbud.

Om Kysten
Kysten er et bo- og dagtilbud for voksne med nedsat, varig funktionsevne, der samtidig har fået en dom til anbringelse. Vi har plads til 10 borgere, og vores kerneopgave er at skabe trygge og forudsigelige rammer, der understøtter borgernes livskvalitet og deres udvikling i retning mod domslempelse.

På Kysten lægger vi stor vægt på struktur og forudsigelighed i hverdagen, hvilket er med til at mindske frustrationer hos borgerne. Vi tilbyder gode fysiske rammer, både inde og ude, og det er afgørende, at du som teknisk servicemedarbejder bidrager til at Kysten fremstår vedligeholdt og indbydende året rundt.

Hvis du vil vide mere 
Hvis du vil vide mere eller har spørgsmål inden du søger stillingen, er du velkommen til at ringe og få en snak med konstitueret botilbudsleder Jesper Bergdal Kolath på 21 39 33 78. 

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som teknisk servicemedarbejder, og løn- og ansættelsesvilkår sker under overenskomst for FOA.

Din arbejdstid kan ligge i tidsrummet mellem kl. 7.00 og 17.30 i hverdage.

Stillingen er en fuldstidsstilling og vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt.

Søg via linket senest tirsdag den 15. oktober 2024
Vi holder samtaler i uge 43 eller 44.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning samt CV.

Om Borgercenter Handicap (BCH)
Borgercenter Handicaps kerneopgave er at understøtte og skabe forudsætninger for, at københavnere med handicap kan udfolde deres potentiale for livskvalitet og mestring af eget liv. Som medarbejder i Borgercenter Handicap bliver du en del af et udviklende og stærkt fagligt fællesskab, hvor vi står sammen om at gøre en forskel for andre. Læs mere om os på Handicap | Socialjob (kk.dk)