Teknisk ejendomsleder med teknisk og håndværksmæssig forståelse og med lyst til at omgås børn og unge mennesker på Skolen ved Sundet

Søg jobbet

Drift og service
Andre arbejdsområder
Fuldtid
Fastansættelse

Jobbet kræver gode lederevner, driftsmæssig ekspertise, analytiske evner og sans for langtidsplanlægning. Du får ansvaret for den daglige ledelse af teknisk afdeling med to ansatte og skolens rengøringsteam og refererer til skolelederen.

Skolen består af en firesporet folkeskole, en KKFO og en specialklasserække, hvor der også er tilknyttet en KKFO. Der er 945 elever og 130 ansatte. Vi ligger i kvarteret ved Amager Strand. Selve hovedskolen med den flotte aula er fredet, og vi står midt i en renovering og en udbygning af skolen.

Det tekniske personale har til opgave at sikre den daglige bygningsdrift og service, samt sørge for velfungerende fysiske rammer for elever, personale og fritidsbrugere. Den overordnede opgave for tekniske ejendomsleder er således at sikre, at bygninger og udearealer fremtræder som et attraktivt lærings- og arbejdsmiljø for skolens elever og medarbejdere.

Den tekniske ejendomsleder er ansvarlig for følgende opgaver

  • daglig ledelse af teknikergruppen, herunder udvikling af daglige servicerutiner til sikring af vedligeholdelse og renholdning af området
  • vedligehold af skolens bygninger og inventar samt udearealer
  • drift og vedligehold af installationer, herunder CTS-anlæg, ABA-brandanlæg, AIA-anlæg, ventilationsanlæg, nøgle- og adgangssystem samt varme, vand og el
  • løbende kontakt til leverandører herunder Københavns Ejendomme
  • Indkøb af diverse forbrugsartikler, inventar og vedligeholdelsesarbejder for at sikre en ressourcebevidst indkøbspraksis
  • koordinering med eksterne håndværkere og opfølgning på aftalerne
  • samarbejde med Kultur- og Fritidsforvaltningen om drift og vedligehold i forbindelse med udlån af skolens lokaler
  • kontakt til fritidsbrugere af skolen
  • samarbejde med forvaltningens byggeenhed i forbindelse med byggesagen

Vi lægger vægt på, at du

  • har erfaring med bygningsdrift og vedligeholdelse fra tidligere eller nuværende beskæftigelse
  • er ajour med den teknologiske udvikling indenfor området og kender til fx CTS-styring, varmecentraler, alarmsystemer mv.
  • gerne har kendskab til ABA-anlæg
  • har erfaring med udførelse af håndværksmæssige opgaver og gerne en håndværksmæssig baggrund
  • kan bevare overblikket i den til tider travle hverdag og er god til langtidsplanlægning
  • er fleksibel og kan indgå i det samlede teams opgaver ved behov
  • medvirker ved afvikling af større arrangementer, herunder enkelte aftenarrangementer
  • kan arbejde både selvstændigt og i fællesskab med andre
  • har lyst til at færdes på en arbejdsplads med mange forskellige faggrupper herunder også fritidsbrugere, der benytter skolens faciliteter udenfor skoletiden
  • er glad for børn og kan rumme deres forskelligheder

Vi tilbyder

  • et spændende job med gode faglige og personlige udviklingsmuligheder
  • indflydelse på tilrettelæggelse af arbejdet i din afdeling
  • mulighed for at stå i spidsen for en afdeling med stor betydning for den daglige drift
  • en hverdag, hvor din og din afdelings indsats bliver værdsat
  • en arbejdsplads med mangfoldighed, gode samarbejdsrelationer og plads til humor i en travl hverdag
  • kontakt med en masse friske, positive og ihærdige elever
  • et givende samarbejde med skolens øvrige faggrupper og fritidsbrugere

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid og med løn- og ansættelsesvilkår i henhold til Ny Løn og gældende overenskomst mellem FOA og Børne- og Ungdomsforvaltningen. Vi ønsker, at du kan starte den 1. oktober 2024. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer. 

Yderligere information
Hvis du er interesseret i stillingen, kan du få yderligere oplysninger hos skoleleder Johnni Damgaard Pedersen på 2835 4389 eller KKFO-leder Henning Munck på 2364 3774 og på skolen hjemmeside.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og evt. uddannelsesbevis.

Søg via linket senest onsdag den 21. august 2024
Vi holder ansættelsessamtaler tirsdag den 27. august.