Teknikere til Hjælpemiddelcentret i Københavns Kommune

Søg jobbet

Drift og service
Fuldtid
Fastansættelse

Har du lyst til en spændende stilling, hvor du kombinerer dine tekniske færdigheder med din lyst til at gøre livet lettere for borgere i Københavns Kommune, så er dette måske noget for dig.

Vi er en organisation i udvikling og søger derfor to nye dygtige teknikere. Du bliver en del af et kompetent team bestående af erfarne teknikere, og I har sammen ansvaret for at koordinere og udføre dagens opgaver med primært at reparere tekniske hjælpemidler hos borgere i eget hjem eller på plejehjem.

Der vil også være dage, hvor du arbejder hjemme på værkstedet, hvor vi renoverer kørestole og indstiller dem efter mål. Værkstedet har også tilknyttet et lager, hvor der indkøbes kørestole og reservedele, der skal pakkes ud og lagerføres.

Reparation af tekniske hjælpemidler hos borgere i eget hjem eller på plejehjem
Betegnelsen tekniske hjælpemidler dækker over en række forskellige hjælpemidler såsom kørestole, rollatorer, hospitalssenge, bade-/toiletstole, lifte, el-scootere m.m.

Du bliver ansvarlig for at lave aftale med borgerne om reparation og at planlægge din dag/rute således, at de aftaler du laver bliver udført til tiden. Du vil desuden få ansvaret for, at den bil du kører i er udstyret med det tilbehør og reservedele, der er behov for, for at du kan løse dagens opgaver.

Du kan med fordel se videoen om stillingen her.

Vi forestiller os, at du

  • har en håndværksmæssig baggrund indenfor metalområdet
  • har kørekort til personbil
  • er en teamplayer, der kan samarbejde tværfagligt
  • er empatisk og kan møde ældre og handicappede borgere med respekt og værdighed
  • tager ansvar og har et selvstændigt drive
  • kan bibeholde overblikket i tilspidsede situationer og leverer indenfor aftalt tid
  • er rutineret IT-bruger i Windows baserede IT-systemer
  • har en god ordenssans
  • er fysisk robust (privat hos borgerne kan der forekomme ubekvemme arbejdsstillinger) og kan håndtere tunge løft
  • er god til at kommunikere på dansk både skriftligt og mundtligt

Vi kan tilbyde

  • en grundig sidemandsoplæring, og løbende sparring med dine udekørende og hjemmegående kolleger
  • et job, hvor du gør en positiv forskel for andre
  • et selvstændigt, udfordrende og alsidigt arbejde
  • tværfagligt samarbejde med gode kolleger i et sundt arbejdsmiljø
  • frugtordning, massageordning, træningsrum og mulighed for frokostordning
  • flextid
  • en fast fuldtidsstilling

Hvem er vi?
Vi er 108 kolleger, som løser alle facetter af opgaver indenfor hjælpemiddelområdet på tværs af forvaltningerne i Københavns Kommune. Hjælpemiddelcentret er en del af Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.

Vi er dygtige og engagerede kolleger i en uformel organisation med fokus på udvikling og medindflydelse. Hele organisationen er præget af en venlig og imødekommende stemning, og det er vigtigt for os på Hjælpemiddelcentret, at både borgere, kolleger og samarbejdspartnere føler sig set, mødt og taget hånd om.

Du kan læse mere her.

Ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst og aftale om Ny Løn.

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte souschef Kristian Drumm på 24 64 88 15.

Søg via linket senest mandag den 21. oktober 2024

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.