Tekniker til Hjælpemiddelcentret i Københavns Kommune

Søg jobbet

Drift og service
Fuldtid
Fastansættelse

Vil du bruge dine tekniske færdigheder til at gøre en forskel for borgere i Københavns Kommune? 

Har du lyst til en spændende og alsidig stilling, hvor du kan kombinere din tekniske ekspertise med din lyst til at gøre hverdagen lettere for andre? Så er det måske dig, vi søger som vores nye tekniker. 

Om jobbet 
Hos os bliver du en del af et kompetent team af erfarne teknikere, der hver dag arbejder for at sikre, at borgere i Københavns Kommune har adgang til velfungerende tekniske hjælpemidler. Sammen har I ansvaret for at koordinere og udføre dagens opgaver, som primært handler om: 

  • Reparation af tekniske hjælpemidler som kørestole, rollatorer, hospitalssenge, bade-/toiletstole, lifte og el-scootere. 
  • Besøg hos borgere i eget hjem eller på plejehjem for at udføre reparationer og sikre, at deres behov bliver opfyldt. 
  • Arbejde på værkstedet med renovering og tilpasning af kørestole samt lagerføring af reservedele og udstyr. 

Du planlægger selv din dag og rute, så du når de aftaler, du har indgået med borgerne. Samtidig sørger du for, at din servicebil altid er klar med det rette udstyr og reservedele. 

Projekter og samarbejde 
Som en del af dit arbejde vil du også indgå i større projekter, eksempelvis at sikre, at Københavns Kommunes plejehjem lever op til EU forordningen for medicinsk udstyr. 

Du bliver en del af en velfungerende afdeling med dedikerede kolleger fra forskellige faglige baggrunde. Der vil også være administrative opgaver som dokumentation og registrering i vores systemer, så vi sikrer høj kvalitet og overblik. 

Du kan med fordel se videoen om stillingen her

Vi leder efter dig, der

  • Gerne har en håndværksmæssig baggrund  
  • Har kørekort til personbil 
  • Er en teamplayer, der kan samarbejde tværfagligt 
  • Er empatisk og møder ældre og handicappede borgere med respekt og værdighed 
  • Tager ansvar og har et selvstændigt drive 
  • Kan bibeholde overblikket i pressede situationer og levere indenfor aftalt tid 
  • Er en rutineret IT-bruger i Windows-baserede systemer 
  • Har en god ordenssans 
  • Er fysisk robust og kan håndtere tunge løft 
  • Er god til at kommunikere på dansk, både skriftligt og mundtligt 

Vi tilbyder

  • En grundig sidemandsoplæring, og løbende sparring med dine udekørende og hjemmegående kollegaer
  • Et job, hvor du gør en positiv forskel for andre
  • Et selvstændigt, udfordrende og alsidigt arbejde 
  • Tværfagligt samarbejde med gode kollegaer i et sundt arbejdsmiljø
  • Frugtordning, massageordning, træningsrum og mulighed for frokostordning
  • Flextid
  • En fast fuldtidsstilling

Hvem er vi? 
Vi er 112 kolleger som løser alle facetter af opgaver indenfor hjælpemiddelområdet på tværs af forvaltningerne i Københavns Kommune. Hjælpemiddelcentret er en del af Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.  

Vi er dygtige og engagerede kolleger i en uformel organisation med fokus på udvikling og medindflydelse. Hele organisationen er præget af en venlig og imødekommende stemning, og det er vigtigt for os på Hjælpemiddelcentret, at både borgere, kollegaer og samarbejdspartnere føler sig set, mødt og taget hånd om. 

Du kan læse mere på www.hjaelpemiddelcentret.kk.dk

Løn- og ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Yderligere information 
Har du spørgsmål, kan du kontakte afdelingsleder Jimmi Jensen på 51 21 78 53.  

Søg via linket senest fredag den 7. februar 2025
Vi forventer at holde samtaler i uge 8-9.