Teamleder til team Procesoptimering i Koncernservice

Søg jobbet

Ledelse
Politik og administration
Fuldtid
Fastansættelse

Er du en dygtig personaleleder?
Og har du erfaring med at optimere og automatisere forretningsprocesser?

Så er stillingen som teamleder for vores procesoptimeringsteam i Automatisering og Udvikling måske noget for dig.

Vores nuværende teamleder går på barsel, og vi leder derfor efter en dygtig kollega, som kan løfte opgaven i mellemtiden. Du fastansættes, men vikariatet løber til den 31. oktober 2025. Herefter vil du få en anden ledelsesrolle i Center for Løn og Personale.

Om jobbet
Du bliver teamleder for et team på 15 proceskonsulenter og to studenter i vores udviklingskontor, Automatisering og Udvikling. Som teamleder får du ansvaret for den daglige koordinering, kvalitetssikring og prioritering af teamets opgaver samt for den løbende faglige og personalemæssige sparring med medarbejderne. Teamet har et stærkt sammenhold og en god trivsel, og som teamleder vil en af dine primære ledelsesopgaver være løbende at arbejde med fortsat at understøtte den psykologiske tryghed i teamet.

Teamet beskæftiger sig med en bred vifte af opgaver i relation til procesoptimering og vedligehold af eksisterende administrative processer indenfor løn- og personaleadministration. Vi er en del af Center for Løn og Personale, som løser administrative opgaver for ledere og medarbejdere i hele Københavns Kommune. Centeret består udover udviklingskontoret af fire fagkontorer med løn- og personalekonsulenter, som er teamets primære brugere.

Teamet arbejder i tæt samarbejde med ankerpersoner og serviceejere i centeret om at vedligeholde arbejdsgangsbeskrivelser og forretningsgange og sikre, at vores processer er understøttet effektivt og robust i vores systemer. Derudover deltager proceskonsulenterne i projekter med kollegaer fra udviklingskontoret og andre i organisationen. I projekter er teamets primære opgave at designe, udvikle og implementere nye, bæredygtige administrative processer med fokus på brugerne i et End2End-perspektiv. Du samarbejder som teamleder både med serviceejere og projektledere om prioritering af medarbejdernes opgaver.

Du har et tæt samarbejde med kontorchefen og indgår i et ledelsesteam med yderligere fire teamledere. Sammen har vi fokus på at skabe et tæt samarbejde på tværs af kontorets fem teams og ud mod øvrige dele af organisationen.

Automatisering og Udvikling – dit nye arbejdsfællesskab
Vi bor på Borups Allé kun to minutters gang fra Fuglebakken Station. Teamet er et af i alt fem teams i Automatisering og Udvikling – de øvrige teams er Projektledelse, ServiceNow, Stab og Strategi samt Brugerfokus, Analyse og Metode. Kontoret består af 65 kompetente og engagerede kollegaer, som alle arbejder med at skabe bedre og billigere administration.

Hos os får du et spændende job i en organisation, hvor du får mulighed for at gøre dine ideer til virkelighed. Du bliver en del af et udviklingsmiljø, hvor der er højt til loftet og stort fokus på faglighed. Vi har et stærkt både medarbejder- og ledelsesteam, og vi gør os umage med at skabe et godt læringsmiljø, hvor vi videndeler og sparrer med hinanden. Vi arbejder ud fra devisen om, at vi først lykkes, når vi alle lykkes. I vores værdigrundlag lægger vi vægt på tillid og en anerkendende tilgang til hinanden.

Om dig

  • Du har talent for ledelse og gerne erfaring hermed.
  • Du har erfaring med procesoptimering og gerne it-udvikling samt ServiceNow HR.
  • Du motiveres af at samarbejde med forretningen og evner at gå ned i detaljen, også i tekniske eller juridiske emner.
  • Du har fokus på den gode kommunikation på skrift og i tale.
  • Du har en relevant kandidatuddannelse.
  • Du er struktureret og analytisk med evnen til at overskue selv meget komplekse problemstillinger og ser muligheder fremfor problemer med udgangspunkt i en offentlig kontekst.

Som leder er du involverende, tillidsbaseret, god til tydelig forventningsafstemning og har fokus på den enkeltes faglige og personlige udvikling.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår vil være med indplacering som chefkonsulent på AC-overenskomsten med mulighed for et tillæg afhængig af kompetencer og erfaring.

Nere information
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Sofie Bolding Christensen på 2936 4918. Kontorchef Susanne Ninna Hansen kan kontaktes på 2463 7412 t.o.m. den 23. september pga. udlandsrejse.

Upload ansøgning, CV, uddannelsespapirer og evt. videointroduktion.

Søg via linket senest søndag den 6. oktober 2024
Vi gør brug af to samtalerunder. Vi bruger test og case i forbindelse med anden samtalerunde. Vi forventer at afholde 1. samtale den 10. og 11. oktober. Test gennemføres i uge 42 og 43 og 2. samtale finder sted mandag den 28. oktober.

Koncernservice er en professionel serviceorganisation
I Koncernservice har vi et stærkt fagligt miljø med kompetente og specialiserede medarbejdere inden for finans, løn, indkøb, CSR og forsikring, HR og personalejura. Vi udvikler konstant vores kompetencer og faglighed for at kunne forenkle arbejdsgangene, når vi etablerer nye teknologiske løsninger på tværs af kommunen. Og vi insisterer på, at vores løsninger skaber en reel effekt hos vores brugere på den længere bane. Vi er ca. 700 medarbejdere, der løbende er i dialog med kommunens syv forvaltninger og ca. 45.000 medarbejdere. Vi er med andre ord et administrativt samlingspunkt, der skal sikre en effektiv og intuitiv digital administration for hele Københavns Kommune. Mød os på www.koncernservice.kk.dk.