Teamleder til Hjemmetræningsområdet på Børneområdet i Borgercenter Handicap, Myndighed

Søg jobbet

Ledelse
Fuldtid
Fastansættelse

Brænder du fagligt for hjemmetræning, personaleledelse og styring af tilsyn, regnskaber og produktion? Har du et solidt kendskab til målgruppen børn med handicap som hjemmetræner? Så er du måske den teamleder, vi søger.

Om stillingen
Vi søger en teamleder til vores hjemmetræningsteam, der refererer til en afdelingsleder. Du får ansvaret for den daglige drift, udvikling af fagligheden og den daglige personaleledelse i samarbejde med afdelingslederen. I hjemmetræningsteamet bliver du teamleder for et team på syv medarbejdere, som arbejder højt specialiseret indenfor hjemmetræningsområdet.

Hvem er hjemmetræningsteamet?
Hjemmetræningsteamet er et handicapfagligt team med sagsbehandlere til både handicapkompenserende ydelser, hjemmetræningsansøgninger, udfører tilsyn med hjemmetræningsordningerne i samarbejde med Børne- og ungdomsforvaltningen samt behandler familiernes årlige budgetter og regnskaber. Vi har dermed et stort fokus på at sikre en helhedsorienteret indsats til vores familier med udgangspunkt i Barnets lov og Servicelovens forskellige bestemmelser.

Børne- og ungerådgiverne i hjemmetræningsteamet er kendetegnet ved at have en høj faglighed, være meget ansvarsfulde, fagligt engagerede, og de har et rigtigt godt teamsamarbejde, hvor de hjælper hinanden i teamet og er optaget af at yde en god borgerservice.

Vi leder efter dig, der har følgende kompetencer og kvalifikationer

  • Du har lyst til at få en øvebane med personale, drift og faglig ledelse indenfor hjemmetræningsområdet
  • Du har solidt kendskab til myndighedsarbejdet på det socialfaglige område, herunder de handicapkompenserende ydelser
  • Du holder af at planlægge og samarbejde med andre faggrupper i andre forvaltninger
  • Du kender fagsystemet DUBU i en grad, så du kan navigere i systemet og trække ledelsesinformation
  • Har flair for administrative opgaver (sygefravær, ferie mv)

Du har følgende personlige kompetencer

  • Du er en synlig og troværdig leder, der kan skabe følgeskab og bidrager til teamets gode samarbejde og teamfølelse
  • Du bevarer og udstråler ro og overblik, også i svære situationer
  • Du trives med variation i arbejdet, og du er fleksibel i en uforudsigelig hverdag
  • Du har et optimistisk livssyn, og du får energi af at arbejde med mennesker
  • Du har en anerkendende tilgang og kan skabe klare rammer for medarbejderne i forhold til løsning af opgaven og sparring
  • Du er nysgerrig og ambitiøs på hele Børneområdets og teamets vegne og motiveres af at skabe gode resultater for borgerne via medarbejdernes faglige udvikling

Vi tilbyder

  • Et job, hvor du kan gøre en stor forskel både for medarbejdere og borgere på en arbejdsplads, der vægter udviklingen af handicapfagligheden og hele tiden stræber efter at kunne give vores borgere den bedste service indenfor den lovgivningsmæssige og økonomiske ramme
  • Et godt kollegialt sammenhold
  • En dialogbaseret og inddragende ledelse, der arbejder for det gode samarbejde både mellem borger, børne-og ungerådgiver, og lederkollegaer
  • En arbejdsplads med en uformel tone og plads til et godt grin i hverdagen

Borgercenter Handicaps kerneopgave er at understøtte og skabe forudsætninger for, at københavnere med handicap kan udfolde deres potentiale for livskvalitet og mestring af eget liv. Som medarbejder i Borgercenter Handicap bliver du en del af et udviklende og stærkt fagligt fællesskab, hvor vi står sammen om at gøre en forskel for andre. 

Læs mere om os på Handicap | Socialjob (kk.dk)

Ansættelsesforhold
Stillingen ønskes besat den 1. november 2024 eller efter aftale. Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst og efter principper om lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at vi indhenter referencer fra tidligere ansættelser samt udvidet børne- og straffeattest i forbindelse med ansættelsen.

Borgercenter Handicap er en røgfri arbejdsplads. Arbejdsstedet er Borups Allé, 2200 København N.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte områdechef Elly Mørkeberg på 2942 0415.

Søg via linket senest tirsdag den 24. september 2024
Vi holder samtaler den 26. september.

Om Borgercenter Handicap (BCH)
Vores målgruppe er københavnere med betydeligt varigt nedsat funktionsevne. Vi består af et myndighedsområde med ca. 333 medarbejdere og 10 centerfællesskaber bestående af 61 tilbud med ca. 2.200 ansatte. Vi arbejder ud fra Socialstrategien, en by med plads til alle, under overskrifterne et værdigt liv, et selvstændigt liv, en helstøbt og langsigtet løsning samt en sund og faglig stærk organisation. Du kan læse om Socialforvaltningen og om Borgercenter Handicaps vision og målsætninger på Københavns Kommunes hjemmeside www.kk.dk og om Borgercenter Handicap på www.bch.kk.dk.