Teamkoordinator til Afdeling D på Plejehjemmet Kastanjehusene

Søg jobbet

Pleje
Fuldtid
Fastansættelse

Plejehjemmet Kastanjehusene ønsker en teamkoordinator (SSA’er), der vil være med til skabe et godt samarbejde om hverdagens opgaver.

Du er en fagligt stærk social- og sundhedsassistent, der både kan lide de daglige plejeopgaver, koordinering af opgaver, at lære fra dig og at udvikle og kvalitetssikre i praksis. Du kan lide ældre mennesker og ønsker at gøre en forskel for beboerne.

Kastanjehusene er et kommunalt plejehjem i De Gamles By på Nørrebro. Der er 91 boliger fordelt på tre huse (afdelinger) med tre etager i hver. Kastanjehusene ønsker at være et levehjem, hvor beboere føler sig hjemme og oplever at blive mødt i sine ønsker og behov – et hjem hvor pleje, omsorg og aktiviteter passer til den enkelte og understøtter livskvalitet, sundhed og trivsel. Du vil have base i Afdeling D, hvor der som noget særligt er ti pladser til døve borgere, så hvis du har erfaring med tegnsprog er det et plus, ellers skal du være indstillet på at lære det.

Teamkoordinatoren er tovholder for det tværfaglige samarbejde mellem kollegerne i afdelingen og er en del af Teamkoordinatorgruppen på tværs af Kastanjehusenes tre afdelinger. Vi er blandt andet i gang med at implementere triagering i alle vagtlag og kvalitetssikre arbejdsgange indenfor hygiejne, medicin og dokumentation. Teamkoordinatorerne er aktive i dette udviklingsarbejde og skal på uddannelse i efteråret med henblik på at blive nøglepersoner indenfor hygiejne.

Dine ansvarsområder og opgaver

  • Understøttelse af afdelingslederens opgaver vedrørende faglig ledelse og drifts- og administrativ ledelse
  • Koordinering af opgaver i og på tværs af vagter med inddragelse af beboere, evt. pårørende og kollegaer
  • Særligt fokus på opfølgning på beboere, der er triageret røde eller gule
  • Kontaktpersonfunktion for beboere, der vurderes som særligt komplekse
  • Iværksættelse af relevante handlinger ved akutte problemstillinger
  • Vejledning af kollegaer fx i forhold til hygiejne, Cura, arbejdsgange og instrukser
  • Støtte op om oplæring af kollegaer fx i forbindelse med fleksibel opgaveoverdragelse af sygeplejeopgaver
  • Introduktion af nye kollegaer
  • Funktionen kombineres ikke med funktionen som oplæringsvejleder
  • Være bevidst om positionen som rollemodel fx ved at have styr på opgaver og arbejdsgange, være stabil og struktureret, overholde aftaler og deadlines, være inddragende og omsorgsfuld
  • Bidrage til løbende kvalitetsudvikling og udbredelse af værktøjer som triagering, TOBS m.m.
  • Bidrage til udvikling af Kastanjehusenes tværfaglige samarbejde, trivsel og godt arbejdsmiljø

Ansættelsesvilkår
Løn forhandles efter overenskomst og dine kvalifikationer, og der er mulighed for kompetenceudvikling.

Stillingen er på fuld tid med weekendvagt hver 6. uge i dagvagt med tværgående funktion.

Vi forventer tiltrædelse fra 1. november 2024 evt. før.

Yderligere information
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Anja Vittarp på 4014 8943 efter den 9. september 2024 (grundet ferie) eller Louise Gejpel på 2380 5720, hvis du har spørgsmål. Du er også velkommen til at komme forbi til en snak, hvis du har lyst.

Søg via linket senest søndag den 15. september 2024
Samtaler afholdes den 18. september 2024.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.