Sygeplejersker der brænder for udvikling og kan lide ældre mennesker til Kastanjehusenes Afdeling F

Søg jobbet

Pleje
Fuldtid
Fastansættelse

Genopslag

Brænder du for udvikling, og kan du lide ældre mennesker?
Så kom til Plejehjemmet Kastanjehusene, hvor vi mangler to fagligt stærke sygeplejersker – én til en fast stilling og én i et barselsvikariat. Vi søger dig, der både kan lide den komplekse sygepleje og at lære fra dig samt at udvikle og kvalitetssikre – og som naturligvis ønsker at gøre en forskel for beboerne. Det er også et plus, hvis du er interesseret i at være mentor for sygeplejerske i evalueringsstilling (seks måneder).

Kastanjehusene er et kommunalt plejehjem i De Gamles By på Nørrebro. Der er 91 boliger fordelt på tre huse (afdelinger) med tre etager i hver. Kastanjehusene ønsker at være et levehjem, hvor beboere føler sig hjemme og oplever at blive mødt i sine ønsker og behov – et hjem hvor pleje, omsorg og aktiviteter passer til den enkelte og understøtter livskvalitet, sundhed og trivsel.

Vi er bl.a. i gang med at implementere triagering i alle vagtlag og kvalitetssikre arbejdsgange indenfor hygiejne, medicin og dokumentation. Sygeplejegruppen på tværs af afdelingerne er ved at danne et fagfællesskab for at kunne sparre, videndele og løse opgaver sammen. Efter sommer tager vi for alvor hul på at oplære kollegaer i plejen med henblik på fleksibel opgaveoverdragelse.

Dine ansvarsområder og opgaver

  • Medicin og patientsikker medicinhåndtering i hele medicinkæden inkl. opdatering i FMK og Cura.
  • Oplæring af kollegaer i forbindelse med fleksibel opgaveoverdragelse af sygeplejeopgaver.
  • Tilrettelæggelse og koordinering af plejeopgaver i samarbejde med beboere, evt. pårørende og kollegaer.
  • Tilrettelæggelse og varetagelse af komplekse plejeforløb.
  • Tovholder indenfor fagområder fx hygiejne, sår, demens.
  • Bidrage til løbende kvalitetsudvikling og udbredelse af værktøjer som triagering, TOBS m.m.
  • Bidrage til udvikling af Kastanjehusenes tværfaglige samarbejde, trivsel og godt arbejdsmiljø.
  • Vejledning af sygeplejestuderende i samarbejde med sygeplejegruppen.
  • Samarbejde med plejehjemslæger, akutteamet, hospitaler med flere.

Dine kvalifikationer

  • Autoriseret sygeplejerske.
  • Viden om almen medicin, geriatri og palliation.
  • Rehabiliterende tankegang og viden om personcentreret omsorg.
  • Arbejder ansvarligt, struktureret og målrettet.
  • Stor refleksionsevne – også i forhold til egen praksis.
  • Høj grad af selvstændighed og initiativ.
  • Innovativ og positiv tilgang til opgaveløsningen.
  • Empatisk og pædagogisk formidler.
  • Gode relationelle kompetencer og stærke samarbejdsevner.

Ansættelsesvilkår
Stillingerne er på 30-37 timer pr. uge med weekendvagt hver 6. uge i dagvagt. Vi forventer tiltrædelse fra den 1. oktober 2024. Løn forhandles efter overenskomst og dine kvalifikationer, og der er mulighed for kompetenceudvikling.

Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Louise S. Gejpel på 2380 5720 og Anja Vittarp på 4014 8943, hvis du har spørgsmål. Du er også velkommen til at komme forbi til en snak, hvis du har lyst.

Søg via linket senest søndag den 11. august 2024
Samtaler afholdes i uge 33.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.