Svømmebadstekniker (elektriker) til Københavns Ejendomme

Søg jobbet

Drift og service
Fuldtid
Fastansættelse

Er du elektriker, har kendskab til ventilation og formår at sætte kunden i centrum? Så kan du blive vores nye svømmebadstekniker.

Din daglige arbejdsplads vil, med udgangspunkt i Kødbyens Maskincentral (Ingerslevsgade 56, 1705 København V), være rundt på kommunens 20 svømmebade, hvor vi står for den daglige drift, service og vedligehold af de tekniske anlæg.

Du bliver en del af et team på ni svømmebadsteknikere (syv tekniker og to koordinatorer, som er en del af driften). Vores primære opgave at udøve god service over for vores kunder (som er de øvrige forvaltninger) og brugere, så vi sikrer en god og sundhedsmæssig sikker badeoplevelse for de ca. 1.6 millioner årligt besøgende.

Vi forventer, at du

  • er uddannet elektriker
  • har erfaring indenfor fejlfinding, drift og vedligehold af tekniske installationer
  • er rutineret CTS-bruger og har et godt kendskab til betjening af PC
  • har kendskab til ventilationsanlæg
  • er ansvarsbevidst og kan arbejde selvstændigt og i teams
  • indgår i teamets rådighedsvagt
  • har kørekort til kategori B evt. BE

Herudover forudsætter stillingen, at du

  • er villig til at lære nyt og indgå i et oplæringsforløb indenfor vandbehandling og svømmehalsventilation
  • er fleksibel og god til at samarbejde
  • kan bevare overblikket – også i pressede situationer
  • har humoristisk sans
  • har evne for og vilje til at yde en god service
  • deltager aktivt i miljø- og energirigtige tiltag

Vi tilbyder

  • et spændende, afvekslende og udfordrende job
  • højt fagligt niveau og gode udviklingsmuligheder
  • arbejde i et godt og velfungerende team
  • uddannelse, herunder kursusforløb samt sidemandsoplæring
  • tjenestebil og arbejdstøj
  • mulighed for at sætte dit præg på din egen dagligdag

Om os
Københavns Kommunes ejendomsportefølje er blandt de største i Danmark. Det stiller høje krav til vores samarbejdsevner, når vi dagligt skal levere helhedsorienterede og værdiskabende løsninger indenfor ejendomsdrift og administration til alle vores kunder. Derfor er kundeservice, samarbejde og effektiv ejendomsdrift nøgleordene i alt, hvad vi foretager os. Det er sådan, vi kan opnå de mest optimale resultater til gavn for vores kunder.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst med Københavns Kommune og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Arbejdstiden er 37 timer ugentligt. Arbejdstiden er mandag-torsdag kl. 06.00-14.00 og fredag kl. 07.00-12.00, frokostpause indgår i arbejdstiden.

Forventet tiltrædelse snarest muligt eller senest pr. 1. juni 2025.

Du ansættes i Økonomiforvaltningen, Københavns Ejendomme, Center for Vedligehold, Energi og Teknik (VET) og vil referere til koordinatorerne for området.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen fås hos koordinatorerne Joern Westermann Timm på 20 49 19 73 eller Stig Jensen på 51 66 73 81.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV.

Søg via linket senest fredag den 4. april 2025
Vi forventer at holde samtaler i uge 15.

Københavns Ejendomme
Københavns Ejendomme har ansvaret for Københavns Kommunes ejendomsportefølje. Vores ca. 1.800 medarbejdere arbejder hver dag for en serviceorienteret ejendomsadministration og vedligeholdelse af kommunens mere end 2,6 mio. m2. Gennem effektiv ejendomsservice, drift og vedligehold frigør vi ressourcer til, at vores 58.000 kolleger i Københavns Kommune kan skabe en bedre hverdag for københavnerne. Alt det gør vi ud fra bedste aktuel viden og i tæt samspil med kunder, leverandører og samarbejdspartnere ud fra devisen: Det skal være nemt, effektivt og bæredygtigt. Du kan læse mere om os på www.kobenhavnsejendomme.kk.dk