Sundhedsplejerske til 37 timers fast stilling hos et engageret og faglig stærkt team i Brønshøj/Vanløse

Søg jobbet

Pleje og sundhed
Fuldtid
Fastansættelse

Er du interesseret i at arbejde i en mindre bydel med nære kollegaer og samtidig være en del af Danmarks største kommune? Så har du nu mulighed for at blive en del af vores team af fagligt engagerede sundhedsplejersker i et nyt og moderne kontorfællesskab.

Vi søger en sundhedsplejerske, der har lyst til at arbejde både med småbørn og skolebørn.

At arbejde som sundhedsplejerske i område Brønshøj/Vanløse giver dig mulighed for at være en del af et dynamisk og inspirerende team af både nyuddannede og erfarne sundhedsplejersker. Som sundhedsplejerske i Brønshøj/Vanløse vil du arbejde i et mangfoldigt område, hvor vi i supporten samarbejder om den politiske strategi: Mangfoldige Børnefællesskaber. Vi møder familier i alle socialklasser og med mange forskellige nationaliteter. Vi er uddannelsessted for tre sundhedsplejerskestuderende.

Vi søger en sundhedsplejerske, der

  • er fagligt engageret, positiv og har lyst til at arbejde med alle slags familier og deres børn i alle aldre
  • har lyst til at arbejde med etniske minoriteter og tolke
  • har lyst til at arbejde på en skole i partnerskab med anden sundhedsplejerske
  • vægter det tværfaglige samarbejde højt
  • kan arbejde systematisk og struktureret, både individuelt og i tæt samarbejde med andre faggrupper
  • prioriterer et godt socialt miljø på arbejdspladsen

Vi kan tilbyde

  • struktureret introduktionsforløb med mentorordning, supervision, faglig udvikling og certificering i ADBB-metoden og COS-P
  • mulighed for udvikling, nytænkning og indflydelse på egne arbejdsopgaver
  • et godt kollegialt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden
  • en spændende arbejdsplads med yderst engagerede kollegaer, som løser mange forskellige arbejdsopgaver og dagligt står overfor udfordringer, som kræver indblik og stort ansvar

Om os

  • 31 sundhedsplejersker, der brænder for vores arbejde. Vi er opdelt i tre geografiske teams. Vi betjener ni folkeskoler, fem privatskoler og fire specialskoler. Hvert år tager vi imod omkring ca. 1000 nyfødte børn
  • har fokus på amning, præmaturitet og børns motorik. Vi screener børnene for social tilbagetrækning (ADBB) og forældre for efterfødselsreaktioner (EPDS/Gotland), og vi tilbyder efterfødselsdepressionsgrupper
  • samarbejder med ”En god Familiestart”, en indsats til sårbare familier
  • har et tværfagligt samarbejde med husets psykologer, logopæder, støttepædagoger og konsulenter. Derudover samarbejder vi med de boligsociale indsatser, psykiatrien, praktiserende læger, jordemødre, barselsgange og mange flere

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er med en arbejdstid på 37 timer ugentligt. Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Stillingen er til besættelse den 1. juli eller snarest muligt.

Mere information
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte faglig chef Doris Collin Togeby på 27 77 02 20 eller faglig koordinator Stine Kjærsgaard Howardsen på 51 46 98 66.

Søg via linket senest torsdag den 1. maj 2025
Vi holder ansættelsessamtaler den 16. maj.