Sundhedsfaglige sommerferiejobs på Johannesgården
Vil du have mulighed for at blive en del af et fantastisk hus, hvor du udvikler dig og får de bedste kollegaer?
Vi giver dig den gode introduktion og brænder for at hjælpe dig med at falde til, så du kommer til at yde den bedste pleje for vores beboere. Vi vægter hjemlighed, aktivitet, og kvalitet. Om du er faglært eller ufaglært betyder ikke noget for os, vi lykkes i fællesskab.
Arbejdsopgaver
- varetage pleje- og omsorgsopgaver for vores beboere
- skabe hygge og livskvalitet for alle
- hjælpe med personlig pleje
- tilberede og servere mad fra vores fantastiske køkken
- aktiviteter med beboerne
Vi går meget højt op i, at vores medarbejdere bliver klædt godt på, til den funktion de skal varetage. Vi tilbyder dig en god oplæring og intro, hvor du får viden om forflytning, ernæring, vores omsorgssystem Cura, demens og hygiejne.
Vi forestiller os, at du
- kan byde ind på de ledige vagter, der skal dækkes i sommerferien
- har lyst til at være med til at skabe faste og trygge rammer for vores beboere
- kan lide at have med mennesker at gøre
- er engageret i dit arbejde
- kan indgå i et teamsamarbejde
- kan tage initiativ til praktiske opgaver og opgaveløsning i samarbejde med kollegaer
- kan hjælpe os med at dække dag-, aften- og weekendvagter
Om Johannesgården
Johannesgården ligger i Brønshøj og er en selvejende institution under Den Danske Frimurerorden. Plejehjemmet er renoveret og fremstår lyst og venligt med 74 moderne og fleksible lejligheder. Lejlighederne er fordelt på tre etager med store, lyse fællesarealer med altaner eller terrasser.
Med udgangspunkt i vores vision 'En værdig alderdom' arbejder vi med livskvalitet for den enkelte beboer hele døgnet. Du skal være med til at understøtte denne vision.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Vi ønsker, at du kan starte den 1. maj 2025 eller snarest herefter.
Yderligere oplysninger
Hvis du har lyst, er du velkommen til at komme og hilse på og få en fornemmelse af vores hus. Du er også velkommen til at kontakte vagtplanlægger Anita Makan på 38 77 67 07, hvis du ønsker at høre mere om stillingerne. Kig også gerne på vores hjemmeside.
Søg via linket senest torsdag den 20. marts 2025
Vi holder ansættelsessamtaler efter ansøgningsfristen.
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.