Sundhedsfaglig aktivitetsmedarbejder til Aktivitetscenter Østerbro

Søg jobbet

Andre arbejdsområder
Deltid - alt under 37 timer
Fastansættelse

Har du lyst til at understøtte ældre i at holde sig i gang og indgå i fællesskaber?

Så søg stillingen som aktivitetsmedarbejder på Aktivitetscenter Østerbro

Aktivitetscenter Østerbro er et sundhedsfremmende tilbud til hjemmeboende borgere over 65 år, som har brug for let til moderat hjælp i hverdagen. Formålet med centret er at skabe rammer og mulighed for at leve et aktivt og meningsfuldt liv med gode sociale relationer. På centret foregår en længere række af aktiviteter, som alle tager udgangspunkt i medlemmernes ønsker og interesser. Der er fokus på, at medlemmerne indgår som aktive medspillere i planlægningen og udførslen af aktiviteterne.

Medarbejdergruppen er på 10 medarbejdere og er tværfagligt sammensat. Alle medarbejdere har ansvar for i fællesskab at bidrage til udvikling og en stimulerende og levende hverdag på centret. Dette indebærer bl.a. at skabe rum for et varieret aktivitetstilbud, der kan tilgodese individuelle behov.

Gruppen har i fællesskab ansvar for diverse opgaver som fx start- og evalueringssamtaler, måltidet og eventuelle pleje- og omsorgsopgaver.

Vi søger en alsidig sundhedsfaglig medarbejder, som kan være idemager og tovholder indenfor forskellige aktiviteter som fx kognitiv stimulationsterapi (CST), fællesspisning/madgrupper, fysisk aktivitet og IT-hjælp. Du vil desuden indgå i vores arbejde med at udvikle et værdifuldt samarbejde med frivillige og civilsamfund om samvær og aktivitet til gavn for borgerne.

Vi forestiller os, at du har en relevant faglig baggrund og ser gerne, at du har erfaring inden for frivillighed/samarbejde med lokalmiljøet.

Du er samarbejdsorienteret, har en positiv tilgang, er god til at se ressourcer, muligheder og ikke mindst til at føre nye ideer ud i livet. Du trives med at hverdagen ikke altid er forudsigelig og kan afvige fra dine faste opgaver ved behov.

Vi tilbyder en arbejdsplads hvor udvikling, trivsel og kvalitet er et bærende fundament. Der er stor selvstændighed og frihed i opgaverne. Du kan se frem til et samarbejde med engagerede og samarbejdsorienterede kolleger og ledelse. Vi tilbyder en god introduktion.

Yderligere oplysninger
Den ugentlige arbejdstid er på 30-32. Stillingen er til besættelse den 1. oktober eller efter aftale.

Aktivitetscenter Østerbro er beliggende på to adresser. Man har som medarbejder opgaver begge steder.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst.

Vi uddyber gerne ovenstående, du kan kontakte teamleder Susanne Kragbæk på 2168 4286.

Søg via linket senest fredag den 13. september 2024
Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag 24. september.