Sundheds- eller sygeplejerske til Center for Børn og Unges Sundhed

Søg jobbet

Andre arbejdsområder
Fuldtid
Fastansættelse

Brænder du for at arbejde med børn, unge og familiers sundhed og trivsel i Københavns Kommune?
Ønsker du at samarbejde med et engageret, ambitiøst og fagligt velfunderet tværfagligt team i Center for Børn og Unges Sundhed?

Så er du måske vores nye kollega. Vi søger en sundheds- eller sygeplejerske til en fast stilling på 37 timer ugentligt til vores tilbud Sund Vægt til børn og unge med svær overvægt og deres familier.

Sund Vægt
Sund Vægt er et tværfagligt behandlingsforløb til børn og unge med svær overvægt og deres familier. Børnene henvises primært fra Københavns Kommunes sundhedspleje eller praktiserende læger. De er mellem 2-16 år og følges ca. 1–1½ år i centret.

Tilbuddet skræddersyes efter den enkelte families behov og består af samtaler med familien og barnet/den unge både sammen og hver for sig.

Samtalerne suppleres med andre tilbud i form af motionshold, afgrænset forløb med psykolog samt madværksted.

I centret tilbyder vi også opfølgende samtaler til børn, der har været på julemærkehjem, ligesom der er en høj grad af samarbejde med andre forvaltninger i kommunen.

Dine opgaver vil bl.a. være at

  • afholde samtaler med børn og unge med svær overvægt og deres familier med baggrund i centrets koncept
  • indgå i det tværfaglige team og bidrage med viden og kompetencer inden for det sygeplejefaglige område
  • deltage i løbende udvikling af centrets indsatser i samarbejde med resten af teamet
  • være medansvarlig for løbende at optimere rekrutteringen af børn og unge til centret
  • medvirke til kvalitetssikring af centrets indsatser
  • indgå i løsning af centrets daglige administrative og driftsmæssige opgaver i samarbejde med øvrige kolleger

I Center for Børn og Unges Sundhed er ansat 29 medarbejdere, som arbejder med forskellige indsatser til børn og unge i alderen 2-24 år.

Udover Sund Vægt indsatsen tilbyder centret bl.a.

  • sundhedstjek til unge
  • forløb til børn og unge med astma og deres familier
  • forløb på folkeskoler om sund digital trivsel

Det tværfaglige team består af sygeplejersker, sundhedsplejersker, børnelæger, en psykolog, en psykologisk rådgiver, kost- og motionsvejledere, en socialrådgiver, en administrativ medarbejder, konsulenter, en afdelingsleder og en centerchef.

Samarbejde og tværfaglighed er nøgleord i arbejdet, og det er derfor vigtigt, at du har lyst til og evner at arbejde på tværs af forskellige fagligheder.

Din profil

  • er uddannet sundheds- eller sygeplejerske med teoretisk og praktisk erfaring i arbejdet med børn, unge og deres familier
  • har erfaring med arbejdet med børn og overvægt
  • har erfaring med at afholde samtaler med børn og unge
  • er interesseret i samtalen med børn og unge om hverdagslivet
  • har stærke relationelle kompetencer og blik for relationsdannelse i samarbejdet med familien
  • har erfaring og interesse i at arbejde med udsatte børn og familier
  • har lyst til og erfaring med at indgå i et tæt tværfagligt samarbejde med andre faggrupper
  • finder energi i at indgå i udviklingsopgaver
  • er god til at tage initiativ, har overblik og evner at arbejde målrettet, systematisk og skabe resultater
  • er vant til at arbejde både tværfagligt og selvstændigt
  • har lyst til at dygtiggøre dig i arbejdet med børn, unge og deres familier.

Vi tilbyder

  • spændende og udfordrende arbejdsopgaver i et engageret tværfagligt team, hvor samarbejde og tværfaglighed er nøgleord for arbejdsmetoden
  • gode muligheder for, at du kan dygtiggøre dig indenfor arbejdet med børn og unges trivsel og sundhed
  • indflydelse på udvikling og implementering af centrets indsatser
  • et inspirerende og ambitiøst arbejdsmiljø
  • indflydelse på udvikling af egne arbejdsopgaver
  • en fleksibel og familievenlig arbejdsplads med en uformel omgangsform
  • løn efter kvalifikationer og gældende overenskomst.

Ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation. 
Ansættelse er fra den 1. november 2024. Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt. Arbejdstiden er mellem kl. 08-16.00 på hverdage. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Yderligere oplysninger  
Du kan læse mere om centret på vores hjemmeside Center for Børn og Unges Sundhed. Vi hører under Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, og bor på Mimersgade i København N.
Er du interesseret og har lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Matilde Kjærgaard på 2041 8500 eller sundhedsplejerske Aya Tiku på 5161 9761.

Søg via linket senest søndag den 8. september 2024
Vi afholder ansættelsessamtaler den 16. og 18. september. 

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.