Studentermedhjælper til Kontor for Politik og Driftsudvikling i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Søg jobbet

Politik og administration
Deltid - alt under 37 timer
Studenterjob/fritidsjob

Har du interesse for at arbejde med politisk betjening i Danmarks største Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning? Er du ambitiøs på københavnernes vegne?

Så er du måske vores nye kollega.

Om os
I Kontor for Politik og Driftsudvikling arbejder vi med strategisk udvikling af driften, politik- og strategiudvikling, interessevaretagelse og styring. Vi betjener Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, beskæftigelses- og integrationsborgmesteren og vores direktion. Samtidig har vi et stærkt udviklingsfokus på driften af Jobcenter København, som vi understøtter i det strategiske arbejde. Vi er ca. 30 medarbejdere på kontoret med samfundsvidenskabelig, juridisk og humanistisk baggrund.  

Vi tilbyder
Vi tilbyder en spændende stilling tæt på de politiske beslutningsprocesser. Vi er ambitiøse og sætter høje faglige standarder. Du kommer til at samarbejde med dygtige og dedikerende kolleger, hvor vi værner om et rart arbejdsmiljø med plads til faglig udvikling og samarbejder på tværs.

Kontoret er organiseret i tre enheder, og du kan forvente at få arbejdsopgaver på tværs af kontorets områder, som tæller bl.a. fremtidens beskæftigelsessystem, integration, indsatser for jobparate, udsatte, sygedagpengemodtagere, unge og flygtninge, herunder fordrevne fra Ukraine.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være at

  • Udarbejde baggrundsmateriale og mødemateriale
  • Hjælpe med planlægning og afvikling af møder, konferencer, seminarer m.v.
  • Udarbejde formidlingsmateriale, korrekturlæsning m.v.
  • Behandle tal og data som led i overvågning og afrapportering.
  • Kaffe/the skal du kun brygge til dig selv.

Om dig
Vi forventer, at du er i gang med en relevant videregående uddannelse og som minimum har bestået første år af dit studie.

Desuden er du

  • Ejer af en skarp pen eller et tunet tastatur og skriver klart, kort og konkret med øje for faglig viden på vores områder
  • God til at håndtere mange sideløbende opgaver
  • Et ”vi-menneske”, som kan både kan arbejde selvstændigt, er samarbejdsvillig, har blik for fællesskabet og er god til at dele ud af din viden
  • Interesseret i at arbejde i en politisk organisation.
  • Det vil være et plus, hvis du har flair for at arbejde med tal og data.

Løn- og ansættelsesforhold
Arbejdstiden er 15-20 timer om ugen, typisk fordelt på to dage, med tiltrædelse snarest muligt.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til Københavns Kommunes regelsæt gældende for studerende beskæftiget med kontorarbejde. Det er en forudsætning, at du er aktiv studerende og kan dokumentere, at du er indskrevet ved en højere læreanstalt.

Der er mulighed for fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden i eksamensperioder.

Arbejdsstedet er Bernstorffsgade, 1577 København V.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du (fra den 29. juli) kontakte fuldmægtig Jesper Sommer på 2362 9104.

Søg via linket senest mandag den 12. august 2024
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 34/35.

Om Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 
I Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen hjælper vi hver dag året rundt københavnere i job og uddannelse eller finder andre veje videre for borgerne. Vi understøtter virksomhederne med at finde den rette arbejdskraft. Vi inddrager borgerne, stiller konstruktive krav, og vi tror på, at vi sammen kan skabe fremskridt. Vi er Danmarks største beskæftigelsesforvaltning, og vi er med til at sætte en høj standard på beskæftigelsesområdet ved at arbejde strategisk med udvikling af driften, servicedesign og nye digitale løsninger. Vi har fokus på trivsel og har en kultur med høj faglighed, hvor der er plads til dine input og idéer. Du kan læse mere om forvaltningen her.