Studentermedhjælper til Ejendomsadministrationen ved Københavns Ejendomme
Har du interesse for ejendomsadministration? Vil du være en del af et socialt arbejdsfællesskab og et levende kontormiljø? Kan du se dig selv i en politisk organisation?
Så er du den, vi søger i enheden for Ejendomsadministration.
Om os
Velkommen til enheden for Ejendomsadministration – en levende del af Københavns Ejendomme forankret i Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune. Vi er en engageret afdeling med ca. 25 kolleger fordelt på flere mindre arbejdsfællesskaber.
Vi sætter en ære i at skabe et arbejdsmiljø, hvor det er sjovt at møde ind hver dag – både fagligt og socialt. Vi tilbyder flextid, som giver plads til at balancere arbejde, privatliv og studieliv. Du vil her få mulighed for at arbejde med administrationen af en af Danmarks største ejendomsporteføljer.
Vi værdsætter en uformel og humoristisk omgangstone, og vores åbne storrumskontor fremmer samarbejde, vidensdeling og dialog på tværs af alle niveauer. Vi tror på, at et stærkt socialt fællesskab er fundamentet for trivsel og arbejdsglæde.
Der er mulighed for kompetenceudvikling inden for en bred vifte af områder. Hos os kan du forme din arbejdsdag og påvirke retningen af din karriere i overensstemmelse med dine interesser og mål.
Om jobbet
I Københavns Ejendomme er vores enhed i konstant udvikling, og vi søger derfor en studentermedhjælper til hele vores enhed.
Du vil indgå som en del af vores dedikerede teams, hvor du vil spille en central rolle i administrationen af Københavns Kommunes ejendomsportefølje på næsten 2,7 millioner kvadratmeter.
Arbejdsopgaverne vil blandt andet tælle
- kundeservice og kundehåndtering
- regulering af lejen med skatter og afgifter, nettoprisreguleringer
- håndtering af forbrugs- og driftsregnskaber
- udarbejdelse af lejekontrakter
Vi lægger stor vægt på struktur og samarbejde. Alle opgaver bliver samlet et sted og fordelt herfra, hvilket har vist sig at være meget effektivt. Denne tilgang sikrer ikke kun løbende kompetenceudvikling og jævn fordeling af arbejdsbyrden men også en tæt og konstruktiv dialog mellem kollegerne.
Som studentermedhjælper vil du være med til at arbejde med mange forskellige slags lejemål. Alt lige fra børnehaver, skoler og plejehjem til parkeringspladser, store erhvervslejemål (bl.a. i Kødbyen) samt lejemål beliggende ved kommunens yderste grænser.
Personaleansvaret for enheden ligger hos chef for Ejendomsadministrationen og teamleder Jo Kartholm, mens ansvaret for den daglige opgaveløsning ligger hos enhedens koordinatorer. Hos os får du muligheden for at arbejde i et dynamisk miljø med spændende udfordringer og fantastiske kolleger.
Om dig
Vi søger en ny kollega, som er klar til at samarbejde med dygtige kolleger om Københavns Kommunes store ejendomsportefølje, en travl hverdag og den kompleksitet, der følger med det at arbejde i en politisk styret organisation.
Vi forestiller os, at du
- har gode kommunikationsevner, kan samarbejde på tværs og håndtere mange opgaver samtidigt
- er ansvarlig, proaktiv og omhyggelig af natur
- har lyst til at bidrage til en god og rar stemning på kontoret
- er i gang med at uddanne dig til finansøkonom, finansbachelor eller lign.
Vi søger en person, der er klar til at tage udfordringerne op og bidrage til et inspirerende arbejdsmiljø, hvor vi sammen skaber resultater til gavn for Københavns Kommune og dens borgere.
Hos os er vi optagede af en mangfoldig og forskelligartet medarbejdersammensætning både mht. uddannelse, kultur, alder, køn mv. Det er ganske enkelt værdifuldt for vores beslutningstagen at have forskellige perspektiver.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst med Københavns Kommune og principperne i Ny Løn.
Arbejdstiden er 15 timer ugentligt med flekstid. Vi ønsker tiltrædelse snarest muligt.
Yderligere oplysninger
Vil du høre nærmere om arbejdspladsen, eller har du spørgsmål, kan du kontakte teamleder Jo Kartholm på 5118 5094.
Søg via linket senest fredag den 25. april 2025
Ansættelsessamtaler afholdes den 29. april 2025.
Københavns Ejendomme
Københavns Ejendomme har ansvaret for Københavns Kommunes ejendomsportefølje. Vores ca. 1.800 medarbejdere arbejder hver dag for en serviceorienteret ejendomsadministration og vedligeholdelse af kommunens mere end 2,6 mio. m2. Gennem effektiv ejendomsservice, drift og vedligehold frigør vi ressourcer til, at vores 58.000 kolleger i Københavns Kommune kan skabe en bedre hverdag for københavnerne. Alt det gør vi ud fra bedste aktuel viden og i tæt samspil med kunder, leverandører og samarbejdspartnere ud fra devisen: Det skal være nemt, effektivt og bæredygtigt. Du kan læse mere om os på www.kobenhavnsejendomme.kk.dk