Studentermedhjælper til Din Sociale Indgang Børn Nørrebro-Bispebjerg
Søg jobbet
Er du socialrådgiverstuderende med lyst til og mod på at anvende den viden, du har fra din uddannelse?
Vi har brug for en studentermedhjælper til Distrikt Nørrefælled-Lundehus med opstart den 1. marts 2025.
Om jobbet
Målgruppen er børn og unge med særlige behov i alderen 0-23 år. Dine arbejdsopgaver bliver forskelligartede. Du skal bl.a. hjælpe rådgiverne med at skrive referat fra møder, indkalde til møder, skrive afgørelser, lave aktindsigt og meget andet.
Du skal være socialrådgiverstuderende og have lyst til og mod på at anvende den viden du har fra din uddannelse sideløbende med, at du lærer mere om socialrådgiverfaget i praksis.
Din Sociale Indgang Børn Nørrebro-Bispebjerg ligger på Kapelvej 47, 2200 København, i en historisk bygning, Sankt Joseph, tæt på Søerne, Metro og bus.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.
Arbejdstiden er 10 timer ugentligt, og timerne kan lægges fleksibelt efter aftale med teamleder.
Vi ønsker stillingen besat den 1. marts 2025 eller snarest muligt.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Stine Nielsen på 26 73 40 24.
For yderligere oplysninger om vores arbejdsplads kan du klikke her.
Vi glæder os til at møde dig!
Søg via linket senest torsdag den 6. februar 2025
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 7.