Studentermedhjælper til budgetteamet i Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune

Søg jobbet

Økonomi
Deltid - alt under 37 timer
Studenterjob/fritidsjob

Drømmestudiejobbet for den økonomiinteresserede studerende

Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning tilbyder lige nu et spændende studiejob centralt i København. Her vil du kunne opnå en stor erfaring inden for økonomi, som du vil kunne bruge i dit fremtidige arbejdsliv.

Hos budgetteamet er dine udviklingsmuligheder og trivsel i fokus. Dette betyder bl.a. at der er en stor fleksibilitet for vores studentermedhjælpere, så både studie og arbejde kan hænge sammen i hverdagen. Derudover mener vi, at et sundt arbejdsmiljø med plads til både grin og faglighed er essentielt. Hvis dette lyder interessant, så læs mere her!

Din nye arbejdsplads og arbejdsopgaver
Børne- og Ungdomsforvaltningen er landets største forvaltning. Med en samlet økonomi på over 12 mia. kr. er en god økonomistyring helt central. I budgetteamet vil du være en del af den øverste økonomistyringsfunktion i forvaltningen, og du vil få mulighed for at lære vidt og bredt om økonomistyring i praksis. Du vil indgå i et team på ca. 25 medarbejdere – heriblandt én anden studentermedhjælper.

I budgetteamet har vi en bred portefølje af opgaver, som består af bl.a. datahåndtering i Excel, PowerPoint præsentationer, politiske oplæg og meget mere. Som studentermedhjælper kan du forvente at få alt fra selvstændige opgaver (mindre, afgrænsede projekter), og til at blive inddraget i centrale opgaver, så som prognoser, regnskabsafslutning og den daglige drift.

Dette betyder, at du vil få rig mulighed for at bidrage til de typer af opgaver, som du synes kunne være spændende at afprøve kræfter med. Efterhånden som du opbygger erfaring vil vi sammen finde frem til de opgaver, som du brænder for.

Hvem er du?
Du er først og fremmest interesseret i økonomi, og vil gerne udvikle dine kompetencer inden for området. Du har gåpåmod, og du er klar på at tage fat i forskellige typer af opgaver. Du skal have en god talforståelse, og det vil være en fordel, hvis du har erfaring med Excel, men dette er ikke et krav.

Derudover passer din profil på nedenstående punkter

  • Du går på en relevant videregående uddannelse (stud.polit, stud.oecon, stud.HA), og du skal have mindst to års studietid tilbage
  • Du kan både lide at arbejde med projekter og mere rutineprægede opgaver
  • Du er struktureret og kan have flere bolde i luften på samme tid

Andre oplysninger om stillingen
Du ansættes 15 eller 20 timer ugentligt. Starttidspunktet for ansættelsen er fleksibelt.

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Arbejdsstedet ligger i Gyldenløvesgade, København V.

Vil du høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte specialkonsulent Mathias Gadegaard på 3069 6443.

Søg via linket senest mandag den 5. august 2024.