Studentermedhjælper til administrationen i Center for Kræft og Sundhed København

Søg jobbet

Politik og administration
Andre arbejdsområder
Deltid - alt under 37 timer
Studenterjob/fritidsjob

Center for Kræft og Sundhed København tilbyder tværfaglig rehabilitering til borgere med en kræftsygdom og med bopæl i Københavns Kommune.

Centret modtager årligt 1.300-1.400 henvisninger. Centrets medarbejdere består primært af sundheds- og socialfaglige medarbejdere, der tilbyder forskellige former for fysisk aktivitet, diætvejledning, patientundervisning, individuelle vejledninger, instruktioner og socialrådgivning. Centrets administration varetager mange forskelligartede opgaver, som understøtter driftsmedarbejdernes arbejde samt centerledelsen. Vi deler hus med Kræftens Bekæmpelses Kræftrådgivning og har et tæt dagligt samarbejde.

Om dig 

  • Du læser på første del af relevant studie fx Folkesundhedsvidenskab 
  • Du kan arbejde 10 timer ugentligt fordelt på 2-3 dage 
  • Du kan arbejde i Office-365 
  • Du er systematisk, struktureret, serviceminded, fleksibel og kan arbejde selvstændigt 
  • Du er god til at formulere dig mundtligt og skriftligt 

Dine arbejdsopgaver 

  • Udarbejde diverse opgørelser, registrere henvisninger, oprette skabeloner og kalenderbookinger, kopieringsopgaver, pakke materiale etc.   
  • Hjælpe vores administrative medarbejdere med de daglige opgaver  
  • Besvare telefoniske henvendelser fra borgere, pårørende og samarbejdspartnere 
  • Hjælpe med praktiske og administrative opgaver i forbindelse med udviklingsopgaver

Vi tilbyder 

  • Erfaring med administrative opgaver i en kommunal rehabiliteringsenhed  
  • Engagerede og hjælpsomme kollegaer  

Ansættelsesvilkår
Stillingen er midlertidig og dækker perioden fra den 1. oktober 2024 til den 30. juni 2025. Den ugentlige arbejdstid er 10 timer fordelt på 2-3 dage. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til Københavns Kommunes regelsæt gældende for studerende beskæftiget med kontorarbejde. 

Yderligere oplysninger
Få mere information om
centret på https://kraeft.kk.dk og om opgaverne ved at kontakte teamleder Anne Mette Meisner på 2146 3735. 

Søg via linket senest torsdag den 19. september 2024
Samtaler afholdes mandag den 23. september 2024.